Stegte topløg er en uventet delikatesse.
Topløgene på estisk rød indeholder mange små løg.
De små topløg kan også pilles ud med lidt tålmodighed og kommes i en ret – eller spises i salat.
I går høstede jeg bedet med hvidløg og tog toppen af alle mine rød estiske, da jeg ikke har brug for de mange små løg til opformering. Det var lige før jeg skulle lave aftensmad, så jeg tog en håndfuld med ind, pillede den lidt seje yderhinde af og halverede topløgene. De blev lagt på en pande med et par stykker oksekød og stegt med med den flade side nedad i små ti minutter. De sidste minutter under delvis låg. De blev utroligt velsmagende og milde – i modsætning til hvis man spiser dem rå, hvor de smager meget af hvidløg.
Der er skrevet 4 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.
Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Opret ny adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.
Du er ikke logget ind. Log ind