Æblerne har fået en flot farve efter at de har ligget i en skål i vindueskarmen i små to uger. Og de holder saftspændingen fint.

Flot overskåret æble

Æblet har en rigtig fin facon, når man skærer det over. Jeg overvejer, om jeg skal prøve at så kerner af det. Den sene modning kunne være en interessant egenskab at avle videre på.

Min æblesort i moden tilstand

Karna Maj, 13. februar 2010

I november høstede jeg for førte gang æbler på et lille æbletræ, som har sået sig selv i min have. Æblerne var ret grønne og helt uspiseligt sure. Se mere i dagbogsindlægget Min helt egen æblesort

Æblerne i den lille kasse, som har stået i et koldt udhus/rum, er stadig ikke modne. Men vi har i to omgange taget to stk ind og eftermodnet dem ved stuetemperatur. I løbet af 2–3 uger bliver de modne – får en fin gul og rød farve.

Vi er enige om, at det nok ikke vil kunne sælges. Det har en god smag, lidt syrligt uden at være surt, men for at være et perfekt spiseæble skulle det være mere saftig og sødt. Vi har endnu ikke afprøvet det som madæble.

Lige nu venter vi på, hvornår det modner under kølige forhold. Det vil jo være helt perfekt med et æble, som først modner i marts/april. Det mangler vi – og på det tidspunkt er vi måske mindre kritiske med smagen. Da skal det smagsmæssigt kun konkurrere med købeæbler og ikke de fantastisk gode Jonagold æbler, som vi nyder lige nu. De er i år helt røde og meget velsmagende.

Læs mere om:

Der er skrevet 4 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Log ind

Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.

Brugernavn:

Du er ikke logget ind.  Log ind