Lækkert og sprødt spidskål.
I dag har vi spist årets første spidskål sammen med nye kartofler og økologisk gedemedister købt på Knuthenlund ved Maribo. Her var jeg på besøg forleden og så gederne blive drevet ind og malket. Gedekød skulle selvfølgelig lige smages, og gedemedisteren var rigtig god til spidskål.
Årets første spidskål er blevet høstet på en plante af sorten Erstling, sået på voksestedet omkring 1. september. Fremspiringen var ikke særlig god, men de fleste planter har overvintret som ganske små planter. I år vil jeg prøve at så lidt tidligere, for de var været virkelig lang tid om at vokse sig store fra næsten ingenting. Såning i år må blive omkring 15.-20. august. Måske før – er der nogen, som har erfaringer med såning og overvintring på friland?
I år har det kun givet spidskål nogle få dage før de forkultiverede sået omkring 1. april og udplantet i maj. Men det skulle gerne ændre sig, hvis planterne er større fra forårets start.
Der er skrevet 3 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.
Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.
Du er ikke logget ind. Log ind