Bønneplanterne har hængt til tørre under et tagudhæng i nogle uger og er nu tørre nok til at bælge – det er fint at gøre det udenfor i solen.

Borlottobønner i bælg

Borlottobønner er meget større og mere runde end frøene af andre bønner.

Det er en fryd at åbne bælgene – frø i rødt og hvidt mønster i en smuk bælg.

Resultatet bliver masser af bønner til at spise vinteren igennem. Det er karakteristisk for sorten, at der er enkelte frø, som er røde med hvidt, mens langt de fleste er hvide med rødt mønster.

Klimabønner

Karna Maj, 19. oktober 2009

Der er god tid til at tænke over alt muligt, når man har en masse bønner, som skal bælges. Dejlig beskæftigelse en eftermiddag i læ og oktobersol.

Tørrede bønner er ikke noget, man skal dyrke, hvis man gør alt op i kroner og ører. Timelønnen er ikke høj.

Gør man det derimod op i klimapåvirkninger, så er der point at hente – lokal produceret føde næsten uden energiforbrug. Frøene har jeg avlet selv. Nuvel jorden er blevet kultiveret med traktor, men det kan jo gøres med håndkraft. De er blevet holdt rene med en hjulhakke, god motion, så det er ikke nødvendigt at køre i motionscenter. Planterne er blevet plukket og hængt til tørre under et tagudhæng i sol og vind. Og nu bælges de med håndkraft og kan gemmes uden brug af energi til vinterbrug. Og snart ender de i en ret, hvor kødet kan spares. Nogle håndfulde gemmes til næste års såsæd.

Og mens jeg bruger en time i solen med at bælge bønner, får jeg tid til at tænke, får nye ideer, nyder solen – og at bælge bønner. Og i den time laver jeg ikke uorden ved at bruge unødig energi.

Måske de til klimatopmødet skulle vedtage en lov om, at alle med jord skulle dyrke deres egne bønner. Ikke kun for at få lokalt producerede bønner, men også for at sætte tanker i gang om, hvad der kræves, hvis vi virkelig skal nedsætte CO2 udslippet og leve lokalt.

Læs mere om:

Der er skrevet 1 kommentar til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Log ind

Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.

Brugernavn:

Du er ikke logget ind.  Log ind