Bønnehøst for fulde omdrejninger

Karna Maj, 29. august 2007

Efter min mening burde der dyrkes bønner i alle haver. Bønner anses for vanskelige at dyrke. Det er de ikke – når først de er spiret. Og det gør de fint, når bare jorden er varm nok. Det er en meget bedre ide at dyrke bønner, end at fylde haven med kartofler.

Kartofler kan man købe alle vegne og endda billigt. Men hvor kan man købe friskhøstede grønne bønner, gule voksbønner, lilla bønner eller borlottobønner? Stort set ingen steder. Snitbønner kan man heller ikke købe, selvom disse lange, flade og tykke bønner smager allerbedst og kan bruges i mange forskellige retter.

I øjeblikket høster jeg bønner i store mængder og fryser dem ned. Der skal være bønner nok til at vi kan få denne herlige grønsag mange gange hver uge helt frem til vi igen kan høste friske bønner omkring 1. juli 2008. I supermarkedet er frosne bønner stort set lig med små grønne haricot vert bønner, og dem bliver vi hurtigt trætte af at spise.

I sidste uge blev der lagt 59 portioner ned i fryseren. Og der er nok næsten lige så mange bønner, der skal plukkes, nippes, blancheres og fryses i denne uge. Det er tidskrævende, men tiden er givet godt ud. Bønnerne nippes ofte til TV-avisen og Nyhederne om aftenen, og blancheres bagefter, inden de fryses ned. Det er i øvrigt både meget hurtigere og bedre at blanchere på et induktionskomfur, da bønnerne hurtigere bringes i kog. Induktionskomfuret har desuden den bedste energiudnyttelse med ca. 80%, mens de andre elkomfurer ligger på 60–70% og gas helt nede på ca. 45%.

Halvdelen af bønnerne er snitbønner, som vi holder særligt meget af i grønsagsretter, i krydrede dressinger og i supper. De andre bønner bliver som regel også snittet i 3–4 cm lange stykker inden blanchering og frysning. Det er kun en lille del, som serveres som kogte, grønne bønner.