Blomsterne er meget smukke og passer godt ind i krydderurtebedet sammen med en lyslilla skarleje.
De to potter måtte en tur ud på græsplænen til fotografering.
Det er en elegant blomst.
Knopperne er lange og spidse – det ville man slet ikke kunne gætte, hvis man først ser blomsten, når den er sprunget ud.
Set på afstand kan man næsten antage planten for at være en prydgræs.
Hvad der sker nede i jorden, kan jeg jo ikke se lige nu, men plantens omfang øges i hvert fald ved basis.
Sådan her så planten ud ved modtagelsen sidst i april.
Planten i blomsterbedet er ikke vokset ud af stedet, men har overlevet i den tørre sommer.
Normalt holder jeg mig langt væk fra planter, som ikke kan overvintre ude. Men vilde hvidløg med stribede blade og lyslilla blomster, hvor det hele smager af hvidløg, kunne jeg alligevel ikke stå for, da jeg kunne få fat i et par af denne plante.
Det botaniske navn er Tulbaghia Violacea, og den er ikke med i den nyeste udgivelse med danske plantenavne, så den har ikke noget dansk navn. Vild hvidløg er en direkte oversættelse af dens engelske navn Wild Garlic. Den tilhører Alliaceae familien, hvor også vores spiseløg hører til. Den stammer fra Afrika, hvor den findes fra Sydafrika og helt op til Zimbabwe.
Jeg har smagt på både blade og blomster, og de smager helt tydeligt af hvidløg, men man skulle ikke lugte af hvidløg bagefter. Bladene minder lidt om kinesisk purløg, men er mindre stærke end disse.
Jeg fik tre planter, og den ene er plantet i mit blomsterbed i gården, da jeg vil se, om den kan overleve en dansk vinter på et sted med læ og jord uden stående fugtighed. Den skulle tåle ned til 6–7 graders frost. Den er i den tørre sommer ikke vokset ud af stedet, men overlever. Arten skulle være tørketolerant, og den er da heller ikke gået ud, selv om jorden ind i mellem et par vandinger har været ret tør.
De to andre blev plantet i potter og stod nogle uger fra sidst i april i drivhus. Siden har de stået på friland og er blevet passet med vand.
Nu blomstrer de med de yndigste lyslilla blomster på lange stilke.
Jeg tror nok, at de er endt som prydplanter, selv om de står i mit krydderurtebed. Hvordan de vil te sig inde i vindueskarmen, ved jeg ikke, men det skal da forsøges, hvis ikke de dufter for meget af løg. Man skulle kunne høste blade her om vinteren. Måske den ene skal forsøges overvintret i drivhus – jeg kan så se, om jeg nænner at høste blade af den.
Jeg har fået mine planter fra Virkelyst Gartneri sammen med mine aspargeskroner i april, men har set den til salg flere steder. Man kan også så Tulbaghia violacea – jeg mener at have set, at Camilla Plum sælger frø af den. Men så vidt jeg kan læse mig til, så går der 2–3 år, før den blomstrer.
Er der nogen af jer, som har erfaringer med den i forhold til brug i mad og overvintring?
Der er masser af artikler om arten på nettet, f.eks. her Tulbaghia violacea.
Du er ikke logget ind. Log ind