De små kimplanter står nu i solen og er ved at få det bedre efter at der igen er varme i huset.
Jeg har rigtig dårlig samvittighed – overfor to små potter med en halv snes chilikimplanter.
På vej ud af døren på weekend opdager jeg heldigvis lige, at de to potter med sibirisk huspeber er spiret. Jeg får dem ud af plastposen, ned fra varmen og mørket oven på oliefyret. De må ind i vindueskarmen i gæsteværelset, som er mindst rum at varme op med radiator, mens vi er væk. Det var ellers ikke var meningen at der skulle være varme på i weedenden, mens vi var væk.
I det hele taget var det ikke planen, at de skulle være spiret førend efter weekenden.
Først da jeg kommer hjem efter en dejlig weekend, går det i al min gru op for mig, at jeg glemte det med varmen. Så der har været rimeligt koldt for dem om natten. De har en lidt gul farve.
Heldigvis ser bladene mere grønne ud her til morgen. Så mon ikke de overlever. Nu er der ild i kakkelovnen, og de står i solen og får masser af lys.
Du er ikke logget ind. Log ind