Kålplanterne beskyttes mod solen, så de bevarer spændstigheden.
Her er der brug et par lag fiberdug til at give skygge. Jo ældre og grimmere, jo mere skygge giver det.
Det er lidt svært at få flere dage med kun gråvejr – og det kan kålplanterne godt bruge de første dage efter udplantning.
Jeg har i år løst det ved at etablere skygge til dem, så de har det optimalt, og jeg kan slappe helt af og er fri for at løbe haven rundt og konstatere for 17. gang, at de hænger med bladene.
Til formålet bruger jeg de elrør, som jeg normalt bruger til vækstbuer. Hen over rækken af buer spænder jeg to lag fiberdug eller skyggenet lagt i 3 lag. Det kan holdes fast med tøjklemmer og evt. enderne holdt nede med mursten.
Det røde bånd, der er spændt rundt om bedet er barrieren til at holde fasanerne ude af mit kålbed – ellers æder de af de små kål blade. Det skal lige tilføjes, at der på det røde bånd står God Jul. Tingene skal jo bruges op.
Der er skrevet 13 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.
Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.
Du er ikke logget ind. Log ind