Selleri vokser om vinteren

Karna Maj, 29. januar 2009

For et par dage siden hentede jeg en hel kasse grønsager i marken. Der var rosenkål, porrer, persillerødder, gulerødder, knudekål, sellleri og desuden to hvidkålshoveder fra halmbunken i hønsehuset. Og så et lille bundt bladselleri.

Det er ellers uger siden, at jeg konstaterede, at frosten havde ødelagt alle mine dejlige bladselleri. Men inde i midten af mange af planterne er der liv. Enkelte stilke har overlevet, og små nye stilke vokser. Det er utroligt. Det dobbelte lag fiberdug forbliver over, og jeg håber på mange små nye stilke.

Den tørre sommer forsinkede selleriernes udvikling, så der i efteråret næsten ingen knold var under. Det var knap umagen værd at grave dem op. Inden frosten satte ind for alvor første gang, blev der dækket godt med halm ind omkring de to rækker selleri, og et lag fiberdug blev lagt hen over for at beskytte sellerierne og holde på halmen.

Sellerierne har det fint under dækket. De står stadig med grøn top, så der er til suppevisk. Men det forunderlige er, at t de stadig vokser. Faktisk ret meget endda. Jeg vil tro, at de har tredoblet deres størrelse siden oktober. De er stadig ikke rigtig noget at prale af, men heldigvis er der masser, så jeg tager bare en ekstra.

Nu varer det heller ikke så lang tid, inden der igen skal sås selleri, men jeg vil i år vente til i hvert fald midten af marts med at så, for min erfaring er, at sellerierne faktisk bliver lige så store, selv om de plantes lidt senere ud. Og jeg har bedre plads i drivhuset til kasser med priklede planter end i vindueskarmen, hvor der også skal være plads til masser af tomater og chili.

Chili vil jeg prøve at så tidligere – midt i februar måske. Til gengæld skal jeg begrænse antallet. Hellere tidligere og færre, da der er grænser for, hvor mange jeg kan bruge – og forære væk.

Men lige nu er det vinter med vintergrønsager og jeg har lidt svært ved at komme i forårshumør, når jeg ikke kan mærke solen varme. Der var lige en snert af forår i luften den anden dag med sol og ingen vind om eftermiddagen. Men nu er den væk igen.

Mit humør er også lidt ødelagt i de her dage – vi har igen rotter, som synes, de skal forsøge at grave ind under vores hus og ind i drivhuset. Jeg hader tanken om at have dem derude. Det er nøjagtig de samme steder som sidste år. Vores rare »rottemand« har været her og har lagt gift ud. Det er den eneste situation, hvor jeg synes gift på vores grund er i orden. Han siger, at de vender tilbage, når de først har været der en gang. Nu overvejer jeg at skifte jorden ud på stedet. Er der andres, som har oplevet, at de vender tilbage samme sted? Kan man tilsætte et eller andet, som de ikke kan lide at grave i eller lugte til?