Frost og kulde er pist væk – der er 7° varme og sneen smelter med rekordfart. Der kan igen hentes gulerødder – jorden under halmdækket har ikke været frossen. Den udækkede jord er stadig frossen.
4. januar: Jeg var forbi grønsagsmarken sidst på eftermiddagen, og sneen begyndte at dale blidt. Inden vi nåede hjem igen, var hele landskabet hvidt.
5. januar: Det var et dejligt syn næste dag med et godt lag sne ovenpå bedene med rodfrugter. Nu var der håb om, at frosten ikke nåede ned til mine rodfrugter.
Fiberdugen, som holder på halmdækket, begynder at titte frem i bedet med vintergulerødder. 9. janaur.
Selv om der stadig var et lag sne i dag, og det kun var godt halvanden døgn siden, at temperaturen var -7° C, så er jorden ikke frossen under halmdækket. Et bundt friske gulerødder med grøn top kom med hjem.
Persillerødderne har også været dækket tilstrækkeligt – jorden var fin og rødderne kunne uden problemer graves op. Enkelte kunne jeg hive op.
Så blev det endelig tøvejr, og i eftermidddag var jeg lige forbi min grønsagsmark og konstatere, at jorden ikke var spor frossen nede under halmdækket over mine rodfrugter. Det var en stor lettelse – der er rodfrugter til de næste mange måneder.
I dag har jeg så gravet friske gulerødder og persillerødder op. Toppen er stadig så fin grøn og frisk på persillerødderne, at den kan hakkes og bruges i stedet for persille.
Vi har et par nætter haft ned til -7° C, men har været forskånet for de helt lave temperaturer. Og så var det heldigt, at vi fik en dejlig gang sne til at isolere de sidste dage med frost.
Vores kasser med æbler klarede også lige at blive stående i udhuset. Men den sidste kolde nat, hvor temperaturen var nået lige ned under frysepunktet inde i udhuset, blev der lagt store sodavandsflasker med varmt vand ned mellem æblekasserne og så blev der dækket et par store lune dyner hen over.
Og så lige en hilsen til alle her på Havelyst. Hvor er det dejligt at læse om alle de overvejelser, I allerede er i gang med til det ny haveår. Jeg har lige været en tur rundt og se på haver. Der er nu 108 medlemshaver med masser af spændende dagbogsindlæg. Og så de mange planter og billeder. Det er en utrolig inspiration, vi kan hente i hinandens haver. Jeg så lige at der nu ligger godt 6000 havefotos. Hvad kan det dog ikke blive til.
Der er skrevet 3 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.
Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Opret ny adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.
Du er ikke logget ind. Log ind