Rådyrenes vekslende favoritter

Karna Maj, 30. september 2008

Jeg ser aldrig rådyrene, bortset fra den råbuk, som blev nedlagt i maj for at begrænse bestanden lidt. Men jeg ser resterne af deres måltid. Det vil sige mine planter i grønsagsmarken.

Det er selvfølgelig lidt frustrerende at have lagt masser af arbejde i jordbærrækker, som vi fik meget få jordbær ud af, fordi de spiste alle bladene. Også efter høst har de spist videre. Det er simpelthen deres favorit. I det hele taget alt i rosenfamilien er åbenbart guf. Dagen før Gittes fødselsdag barberede de lige efterårshindbærrene for blade – og hindbær, så der blev ingen hindbær til lagkagen.

Men vi prøver endnu et år med jordbær. Jeg har plantet to nye rækker og bibeholdt de to rækker, som bliver toårige næste år. De er nu dækket af grønt jordbærnet, og det ser ud til at rådyrene lader arealet være. Det ser også ud til, at der ikke kommer fugle til skade i nettet, selv om der er fasaner på marken også. Faktisk holdt de unge fasaner til under det net, der tidligere var dækket over rødkålene.

Det grønne jordbærnet er redningen, når rådyrene pludselig kaster sig over en ny ret. Lige nu er deres favoritplante min lille række med julesalat, som er barberet ned til 1/3 i højden. Jeg håber, at de har nået at danne nogle rødder. Jeg har opgivet at dække dem, så lige nu er de rådyrføde. Til gengæld æder de ikke naborækken med tre slags rødbeder.

Spinatrækkerne er til gengæld dækket, både den med store planter, som vi høster masser af spinat af lige nu og den til overvintring. Jeg forsøgte at lade være med at dække en tredjedel af spinatrækkerne, og det gik godt et stykke tid, men så gik de i gang med at spise toppen af alle bladene.

Bønneblade har de spist af hele sommeren, men først og fremmest sorten Processor. De kan simpelthen smage forskel. Den lilla Purpiat bønne og voksbønnen Helios har de ikke rørt. Heller ikke den grønne bønne Maxi, men det er nok fordi dens blade ligger henad jorden og ikke er oppe i ædehøjde.

Midt på sommeren måtte jeg redde rødkålen, da de pludselig gik i gang med at æde den yderste del af bladene på de to rækker rødkål. For en lille måneds tid siden fjernede jeg det grønne net, og nu er de ikke interesseret i rødkål mere. Bladene er nok for grove.

Jeg håber, at jeg ved at skrive mine erfaringer ned, kan være på forkant næste år – at jeg kender deres spiseseddel i løbet af sæsonen. En ting er i hvert fald sikkert – jordbærrene skal være under net året rundt, hvis vi skal gøre os håb om jordbær.

Nettet er en hjælp mod rådyr, men det er rigtig bøvlet, når der skal luges og hakkes, at det skal fjernes og dækkes over igen.

Indtil nu har de ikke rørt majsplanter, pastinakker, gulerod, persillerod, selleri og porrer. Og heller ikke Katrines lange rækker med sommerblomster.

I den kommende vinter bliver det lidt nervepirrende at se, hvad der sker. Sidste år var der på nabomarken overvintrende kål til frø, og året før spinat til frø. I år er der kun korn. Måske lader de ikke mine kål i fred i år, selv om de lækreste grønkål lige nu ikke interesserer dem, selv om den står lige ved siden af spinaten.