Nye kartofler 1. maj – det har jeg aldrig før kunnet servere. Men april har også været fin. De var kommet op i potterne, inden de midt i marts kom i drivhuset. Her har de stået lige siden, men dækket med to lag fiberdug om natten.
Masser af rødder og små kartofler i kartoffelpotten. Men planten har nok ikke godt af, at man alt for tit hiver inderpotten op og udsætter rødderne for udtørring.
Kartoflerne blev til meget store planter i drivhuset. Tomaterne foran står oppe på en omvendt fiskekasse (Så der er minimalt under, hvis kasserne med tomatplanter skal ind i for kolde nætter.
April har været rigtig lun, og det har mit forsøg med kartofler i kartoffelpotter nydt rigtig godt af. Planterne er blevet meget store, og jeg har et stykke tid kunnet se små kartofler blive dannet. Kartoflerne blev sat i potter 1. marts indenfor og flyttet ud ca. 1 uge senere.
1. maj besluttede jeg at kigge til alle fem potter for at se, om der var nye kartofler under, som var store nok til at høste. Jeg fandt to håndfulde uden at grave inde mellem rødderne. De kunne ses ude fra.
Planterne er blevet meget store i drivhuset og er nu sat udenfor under fiberdug. Her må de så stå resten af sommeren. Nu skal drivhusets jord klargøres, inden der skal udplantes tomater og inden der kommer et hav af majsplanter og bønner ud, som lige nu står og spirer indenfor.
Se starten på kartoffelplanternes liv
Der er skrevet 6 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.
Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.
Du er ikke logget ind. Log ind