Namenia selvsår på friland og overvintrer

Karna Maj, 21. februar 2008

Jeg synes, at det er rigtig spændende at afprøve nye arter. Finde ud af, hvordan de skal dyrkes, om de smager godt osv.

Namenia såede jeg første gang i 2006, og det er ikke ligefrem en gourmetgrønsag – den ville kun få en enkelt stjerne, hvis den skulle konkurrere med grønsagerne om sommeren om smag. Men det er en helt anden situation, når jeg midt om vinteren ikke har så mange bladgrønsager at vælge i mellem. Og den har klaret de sidste to milde vintre godt.

I september 2006 såede jeg den i krukker i gårdhaven, og krukkerne blev taget ind i drivhuset, hvor de klarede den milde vinter fint. De blev sat udenfor, da de gik i blomst, og jeg høstede frø af dem.

I januar 2007 såede jeg namenia direkte i drivhusjorden, og jeg fik mange fine blade i foråret. Men for at få store flotte planter, skal de have plads. Udtynding til 8–10 cm. Får man ikke gjort det, bliver det noget usselt skravl.

Jeg såede igen potter til den 2. september 2007, og de fik i år lov til at stå ude i min gård, og de har klaret vinteren godt. Bl.a. var der små nameniablade med i salaten nytårsaften. De kan fint tåle, at man høster af dem om vinteren- i modsætning til brøndkarse, som næsten gik ud efter høst til samme lejlighed.

Den anden dag fik jeg pludselig øje på en selvsået namenia plante nede i et grønsagsbed. Den største og flotteste, jeg endnu har dyrket. Så det kan de altså også.

Nu er spørgsmålet bare, om jeg skal gå efter at sprede lidt frø og lade den selvså på friland. Det er jo let. Imod taler, at den tilhører kålfamilien, og jeg skal jo helst ikke have kål for tit på bedene. Det ville jo være ærgerligt at få kålbrok. Så det bliver nok til at prøve at så nogle rækker sidst i august eller først i september.

Se artikel om namenia på Havenyt.dk