Det grønne net ser mindre anmassende ud i en have.
Et langt grønkålsbed med grønt net over. Jeg tror nettet kan udvide sig lidt, når kålen vokser. Hvis man ser på nettet, så kan man se to huller. Om der let får hul på det, eller det er pilfingre, der har været på spil, er jo ikke til at vide
Her kan man vurdere tætheden i maskerne. Kan kålsommerfuglen mon lægge æg igennem?
Jeg var i går lige forbi Egeskov for at se deres haver – det var 11 år siden, jeg havde været der sidst. Der var ikke så meget nyt. Flot staudehave i fuld blomstring – desværre var den præget af de mange dage med regn og blæst. Ligesom i min egen have, så lå hestebønnerne også ned over kartoflerne. Bortset fra denne samdyrkning, så var næsten alle bede i Urtehaven kun med en art, så der var ikke ret megen inspiration at hente. Dog nogle fine gullige ribs. Desuden stod deres bønner lige så dårligt som mine i år. Sjovt nok havde de ingen stangbønner.
Deres kålbede var dækket med noget grønt net – og det ser bedre ud i haven end mine hvide insektnet. Men om det kan forhindre kålsommerfuglene i at lægge æg gennem nettet, ved jeg ikke. Jeg kunne ikke se gnavede blade, men det er nok også først for nylig, at bladene er nået op til nettet.
Jeg kunne godt tænke mig at afprøve det – er der nogen, som ved, hvor man kan købe det?
Der er skrevet 32 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.
Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.
Du er ikke logget ind. Log ind