Mine egne læggekartofler er grønne og dermed meget robuste i forhold til købte læggekartofler. Jeg har desuden den erfaring, at spirerne sidder mere fast på mine egne læggekartofler end på købte. Jeg kender ikke årsagen.

Kartofler af egen avl lagt til spiring

Karna Maj, 7. marts 2008

I år har jeg nok læggekartofler og skal slet ikke købe. Det er lang tid siden, at det sidst er sket, men nu har jeg plads nok til det i min grønsagsmark. Jeg vil nu alligevel nok se efter en pose Hamlet – den sort har jeg ellers haft som tidlige kartofler i en del år, men jeg havde ikke held til at få fat i den i 2007.

Mine læggekartofler blev taget fra ved optagningen, og de blev taget fra planter, hvor alle kartofler var pæne og uden sygdomstegn – heller ikke hos naboplanterne. Toppene var også flotte sidste år, så jeg tror ikke der var virusangreb af betydning.

De har vinteren over stået til opbevaring i et uopvarmet udhus, og kun en enkelt gang har jeg været bekymret for dem. På det tidspunkt blev der lagt lidt halm over dem, men de stod oppe på et bord, så det var nok ret virkningsløst. Jeg turde ikke sætte dem ned på gulvet med alle de mus, der løber rundt i år.

De har overlevet vinteren allesammen i fin form. Jeg checkede lige alle fire kasser, da jeg hentede de tidlige kartofler frem til spiring for nogle dage siden.

Mine læggekartofler har fået lov til at blive grønne. Man siger at det giver bedre holdbarhed. De ser fine og robuste ud, og Revelino var allerede begyndt at sætte små spirer. De middeltidlige sorter var ikke begyndt endnu. De bliver først taget frem til spiring om en 14 dages tid. De skal først sættes engang i april.

Der er skrevet 5 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Log ind

Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.

Brugernavn:

Du er ikke logget ind.  Log ind