Hvor er jeg træt efter en hel dag i haven…

Karna Maj, 20. marts 2016

Det er altså hårdt at begynde at arbejde i haven mange timer her i foråret. Men dejligt at få lavet en masse, mens vejret er godt.

I går fik jeg gjort drivhuset rent – det giver lyst til at dyrke, når det står og funkler helt renvasket i solen.

I morges holdt de fem store potter med kartofler flyttedag til drivhuset – de er kommet op og strakte sig i et forsøg på at finde lys nok ude på køkkengulvet. Nu har de fået fiberdug over til natten, og så håber jeg på nul nattefrost fremad. Ellers må de pakkes ind.

De forkultiverede spinat, kål, knudekål og salat kom samtidig i drivbænk inde i drivhuset.

Jeg fandt to bede med god jord lige til at så i. I det ene har jeg sået persille, i det andet 4 rækker gulerødder og 3 mellemrækker med dild. Gulerodsbedet er dækket med plastik – så må jeg se om jorden bliver for varm i fuld sol, så der skal fiberdug over i stedet for.

Og så nåede jeg, lige inden solen gik ned, at gøde hvidløg og overvintrende spidskål.

Nu sidder jeg med benene op i sofaen og skal ikke lave mere i dag…

Der er skrevet 8 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Opret ny adgangskode

Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Opret ny adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.

E-mailadresse:

Du er ikke logget ind.  Log ind