Nyt jomfrueligt hvidløg

Dejligt med nye lækre hvidløg, men det er nu næsten krænkende at hive yderlaget af hvidløget og det bliver helt hvidt.

Hvidløg i fin form

Slangehvidløgene står strunke og fine.

De er ikke høstklare endnu

Slangehvidløgene er endnu ikke helt høstklare. Jeg plejer at høste dem, når der der 3 grønne blade tilbage, så der er nok lag rundt om løget til at beskytte dem under vinteropbevaringen.

Hvidløgshøsten tegner godt

Karna Maj, 9. juli 2011

Jeg har taget mine blødnakkede hvidløg op i går. De var begyndt at visne på de nederste blade – der var nu kun ca. 3 grønne blade tilbage. Bliver det færre, bliver naturens egen vinterindpakning af løgene ikke så effektiv. Det viste sig da også, da jeg fik gravet dem op, at de havde mistet spændstigheden i løgskaftet lige over løget. De havde alle en pæn størrelse, men nok ingen rekorder.

Slangehvidløgene er endnu ikke helt så langt fremme. De kan nok vokse en uges tid endnu, men jeg holder øje med bladenes farve. Jeg har taget et enkelt op og det var fint.

Lige nu får de lov til at beholde topløgene – børnebørnene har dog fået lov til at høste lidt til at lege med i sandkassen, da de var på ferie. Det er jo dejligt at få lov til at hente noget at lave »mad« med i mormors køkkenhave.

Jeg har planer om at tage topløgene med og forære dem væk på Praktisk Økologis stand på MAD Foodcamp i august. På den måde kommer slangehvidløgene videre ud i de danske køkkenhaver. Måske flere vil være med til at give topløg væk. Og være med til at stå på stand – der kommer en invitation hertil i Havelyst nyhedsbrevet på mandag.

Læs mere om:

Der er skrevet 12 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Opret ny adgangskode

Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Opret ny adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.

E-mailadresse:

Du er ikke logget ind.  Log ind