I år har vi de flotteste hindbær, vi har haft i mange år, stort set uden orm.

Hindbær i stor stil

Toppen af hindbærhækken – det er lige før jeg ikke kan nå de øverste.

Længere nede har nogle grene lagt sig næsten vandret – de kan ikke bære vægten.

Så er der serveret morgenmad i haven: Yoghurt med bananskiver og friskplukkede hindbær.

Hindbær til overflod – og fryser

Karna Maj, 2. juli 2008

Det varme vejr får nærmest modningen af hindbærrene til at eksplodere lige nu. Så vi spiser friske hindbær ovenpå yoghurt om morgenen, der spises ad libitum direkte fra planterne dagen igennem, og så sluttes dagen af med hindbærdessert i forskellige udformninger. Og så starter vi forfra næste dag. Men alligevel er der til fryseren også – i dag skal jeg gennem alle buskene og plukke i bund til frysning.

I år er der stort set ingen »orm« i dem – jeg har fundet en enklelt, men jeg hører heller ikke til dem, der undersøger et hindbær i flere minutter, før det kan spises. Kun et lille hastigt kik – den er vist ok.

Sorten er ‘Veten’, som var sorten i 1975, hvor jeg købte planter. De er blevet flyttet en gang siden, da æbletræerne, de blev plantet sammen med, begyndte at skygge for meget. Sorten anbefales ikke mere, men jeg har set, at den stadig kan købes.

Planterne har fået masser af vand fra de var helt grønne og små, og siveslangen forsyner dem med mere vand nogle timer engang i mellem. Skvalderkålen blev plukket af med hånden, da de nye hindbærskud var kommet op, så jeg kunne se, hvad der var hvad. Skvalderkålbladene blev lagt som jorddække. Senere er andre planterester fra lugning i nabobede havnet ovenpå, så siveslangen efterhånden også er delvis dækket.

Læs mere om:

Der er skrevet 3 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Opret ny adgangskode

Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Opret ny adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.

E-mailadresse:

Du er ikke logget ind.  Log ind