Have med og uden vanding

Karna Maj, 27. juni 2008

Hurra – det regner i dag. I dag ligger vi her på det yderste Vestlolland inde under et mørkegult regnområde på DMI’s radaranimation.

Det er nok den internetside, jeg har kigget rigtig mest på de seneste mange uger. De fleste gange er vi blevet forbigået. Vestlolland er da også et af de steder i Danmark, hvor vi normalt får mindst nedbør. I år er det blevet til 47 mm i april, 20 mm i maj (en byge) og 7 mm i juni indtil i dag (flere små, næsten ligegyldige byger)

Men regnvejret er snart ovre, kan jeg se samme sted. Øv – jeg kunne godt bruge 100 mm fordelt over den næste uge.

Min grønsagshave bliver vandet og står rimeligt godt, men grundvanding med koldt vand er altså ikke lige så godt som regnbyger. Men det holder tingene i vækst. Jeg har faktisk også vandet min lille staudehave oppe i gårdhaven en gang, for at den ikke skulle sygne helt hen, og for at kunne plante sommerblomster ud. Jeg har endda vandet rigeligt ud over bedene i køkkenhaven der, hvor der står frugttræer i nærheden, da jeg også gerne vil have masser af æbler. I hindbærbedet har jeg udlagt en siveslange under et lag jorddække, så jeg nu, hvor hindbærrene modner, kan vande ude at bærrene bliver våde.

Min grønsagsmark vander jeg derimod ikke efter såning og plantning – det er ikke praktisk muligt. Når jeg sår, får hver række på 8 m ca. 10 l vand. Og når jeg planter større planter ud, bliver det til ca. 1 l i plantehullet. Så er det bal forbi, og de må klare sig selv.

Det har de så faktisk gjort – takket være den lerede jord, som jeg ellers forbander langt væk. Men det har været nervepirrende at se f.eks. porrerne være 14 dage om at begynde at vokse, og i den periode visnede der bare blade væk. Majsene, som blev plantet ud som pottekultiverede med gode rødder – se billederne fra plantning. De havde en overgang næsten røde blade, men nu vokser de faktisk og den røde farve er næsten væk.

Faktisk var det godt for min psyke at tage en uge på ferie væk fra det hele i sidste uge – da jeg kom væk fra haven, kunne jeg pludselig nyde vejret og det fantastiske landskab på cykel rundt i Svanninge bakker og det øvrige Sydfyn. Det hele havde det fint, da jeg kom hjem – eller rettere ikke meget anderledes end da jeg tog afsted.

Der, hvor det står værst til nu, er rodfrugterne. Utroligt nok er de kommet, selv vintergulerødderne, som blev sået lige efter de 20 mm regn i maj. Men de er meget små, og var der ikke kommet vand i dag, så ved jeg ikke, hvad der ville være sket. Persillerødder er der også kommet i det meste af rækkerne, men de mangler også meget vand og er små. Så små, at jeg har måttet håndluge – jeg kunne simpelthen ikke se rækkerne for ukrudt. Det samme har jeg lige måttet gøre med vintergulerødderne.

Sommergulerødderne er der ikke meget top på, men de er blevet tyndet og de små gulerødder er der og vokser, men der er lang tid, til vi kan trække et bundt gulerødder. Her har jeg i går givet halvdelen af den tørrede kyllingegødning, som de skulle have haft for lang tid siden. Jeg turde ikke give det hele, når der er så lidt vand i jorden, og jeg ikke vidste, hvor meget regn, vi fik i dag og i morgen.

Selleriplanterne er de senest udplantede, og de har det heller ikke så godt i marken, blade er visnet væk, men de hænger ikke med bladene, og nu kan jeg se lidt nyvækst. Græskar og drueagurker har også haft det meget svært efter udplantning, og jeg bliver nok nødt til at nippe blomster af, så de ikke bruger kræfter på at sætte frugter endnu. Drueagurkerne har det meget bedre hjemme i haven, hvor de får vand nok.

Jordbærrene har vi ikke fået mange af – rådyrene åd bladene, og tørken forhindrede, at der blev ret mange. Bedre held næste år, hvor der kommer grønne net over jordbærrene i foråret, så rådyrene slet ikke når at få smag for bladene. Foreløbig håber vi, at der kommer udløbere nok til at etablere nye rækker. Men det kræver snart noget nedbør i større stil.

Mod al fornuft, så klarer løgene sig fint, og løgdannelsen er i gang. Jeg fik ikke gødet, før de blev sat, men regnede med at det kunne jeg fint gøre bagefter. Den tørrede kyllingegødning ligger stort set uopløst, så regnen i dag skulle gerne opløse det, så løgene kan nå at få gavn af det.

Hvidløgenes størrelse er spændende, da de allerede er ved at modne af i modsætning til de vandede hvidløg hjemme i haven. Men det er to forskellige slags. Hvidløgene i marken er blødnakkede og her i haven er det to slags slangehvidløg, så det kan jo være derfor.

Den virkelig katastrofe i marken er valske bønner. De er dwarf allesammen – enten er alle tre sorter krydset med sorten Dwarf sidste år og har taget denne højde, eller også er det tørken. I øvrigt er det nok ret lige meget, for de er totalt sorte af lus, så der bliver sikkert meget få valske bønner. De almindelige bønner er kommet rimeligt op – de blev sået forspirede. Men de har det ikke særligt godt – forhåbentlig hjælper regnen. I haven står der tre rækker tidligt såede bønner og er lige ved at blomstre – de er store og flotte.

Jeg er egentlig lidt imponeret over, hvor godt planterne trods alt klarer tørken i den lerede markjord. Antagelig er det min stadige kørsel med hjulhakken, som har sørget for det løse lag knolde, der har noget af æren. Så det virker åbenbart på andet end ukrudt. Der hvor landmændene har tromlet kornmarkerne er der op til 2 cm brede revner langt ned i lerjorden. Jeg har ingen revner i grønsagsmark, men har også hele tiden sørget for løs jord i overfladen efter såning og plantning.