Gule ærter uden timian?

Karna Maj, 6. februar 2010

En pludselig lyst til gule ærter meldte sig i går hen imod aften, men porrer er der ikke flere af. Jo, toppen stikker lige nøjagtig op, så jeg kan ane, hvor rækkerne står. Men det er for koldt at tage op i marken og rode i sneen efter porrer i øjeblikket. Mine fingre var ved at fryse af mig, da jeg for en god uges tid siden hentede gulerødder og persillerødder. Jorden var dengang ikke frossen under halmdække og sne.

Jeg besluttede, at dobbelt portion skalotteløg var ok i stedet for halvt porre og halvt løg. Og skalotteløgene er let tilgængelige i en kasse oppe ovenpå i et uopvarmet værelse. Her befinder æbler, kartofler, vintersquash, en spand gulerødder og en spand persillerødder sig også.

Jeg var godt i gang med at ordne rodfrugter, da det pludselig slog ned i mig, at jeg jo også skulle bruge timian. Gule ærter uden porrer kan gå, men ikke uden timian. Det var bælgravende mørkt derude, og hele haven er dækket af knæhøj sne. Pandelygte, gummistøvler og store handsker til at grave i sneen med. Og timianen står selvfølgelig nede midt i haven. Hvor jeg skulle lede, havde jeg en ret klar ide om i forhold til et drivhushjørne. Først kunne jeg ikke finde det, men den var, hvor jeg gravede, lå bare helt fladt hen af jorden. Og den var helt perfekt – herlig duft, og fyldt med sne.

Gummistøvlerne havde ikke været høje nok, så skafterne var blevet helt fyldt ud med sne. Øv, hvor jeg hader vinter, sne og frost.

Det blev en dejlig gang gule ærter. Dejlig vintermad efter en dag, hvor det trods alt var muligt at få en god lang cykeltur i solskin og næsten uden sne på vejen. Men snedyngerne langs vejen er mange steder nu flere meter høje og tager udsigten. Østersøen er ikke frossen til – endnu. Dejligt at se åbent vand. Nakskov fjord er lagt til. Jo mere vandet fryser til, jo senere forår får vi her, hvor der er vand på de tre sider kun et par km væk.