Selv dagen efter besøges det grønne affald fra asierne flittigt af flere slags insekter.
Gad vide, om de sorte insekter er nyttedyr eller skadedyr.
Haven er fuld af svirrefluer, som synes, at de æbler vi spiser af, er dejlige. De går antagelig efter æblesaften.
I går da jeg stod med et helt fadfuld skræller og udskrab fra en gang asier til syltning, slog det mig, at det måtte være sagen for tørstige insekter. Så det blev lagt ud mellem bladsellerierne, som skulle jorddækkes med den nedklippede top fra den vilde rucola. Men den kunne jo godt lige vente lidt med at blive lagt på.
I dag ville jeg så lige lægge rucolaafklippet på plads, men insekterne var slet ikke færdige med at suge asiefugtighed. Det var dog ikke svirrefluerne, som der var flest af, men nogle sorte insekter, som jeg ikke ved, hvad er.
Er der nogen, som kender disse insekter. Det ville jo være rart at vide, om det er venner eller fjender, man fodrer. På den anden side er de jo en del af naturen og har brug for væde.
Du er ikke logget ind. Log ind