Kompostorm er der masser af, når man begynder at rode i det uomsatte køkkenaffald. Det sorte er bælge fra valske bønner, som jeg har taget frø af. Det er et fint strukturstof.

Kompostormene er mange og sultne, så der var ikke meget uomsat grønt affald at fjerne inden tømning.

Så er der kun det stort set omsatte kompost tilbage, men der er alligevel en del orm her.

Når lugen fjernes, står der en mur af ormekompost men her ude i kanten er der alligevel stadig lidt orm.

kompost i trillebør

Der blev 5 trillebørefuld ormekompost, som nu er blandet ind i havekomposten. Der er kommet en hel del kompostorm med, men det er fint nok, for der er mere en rigeligt tilbage i den lukkede, og i havekomposten er der masser af føde til dem.

En snasket affære

Karna Maj, 22. september 2007

Jeg har efterhånden accepteret, at jeg skal bruge den lukkede grønne kompostbeholder til alt husholdningsaffaldet, da det tiltrækker rotter, hvis jeg kommer det i min bunkekompostering med haveaffald. Her i Lolland kommune får vi kun tømt skraldeposen med 14 dages mellemrum, og det kan kun lade sig gøre at holde den lugtfri, hvis mest muligt grønt affald kommes i den lukkede kompostbeholder.

Men det er vanskeligt at få en god kompostering i en lukket beholder, hvor der skal tilføres meget grønt affald året rundt. Det kræver masser af strukturstof, så jeg bruger høvl- og savspåner – et par sække hvert år. Plus tørt havemateriale i sommerhalvåret. Alligevel ender det med at være en snasket affære. Heldigvis synes kompostormene godt om det. De stortrives og kompostbeholderen er stopfuld af dem.

Desværre var kompostbeholderen også stopfuld nu. Jeg havde ikke fået tømt den i foråret, men kun hentet noget omsat kompost ud forneden til kålbedene. Så nu var det dagen at gøre noget – der skal jo være plads til rigtig meget i vinterens løb. Det er et job, som jeg skal tage mig sammen til. Det er ulækkert og det er endnu ikke lykkes at få det til at dufte af skovbund, langt fra.

Jeg følger ikke instruktionen og skiller kompostbeholderen ad, som man kan, så der står en kegle frit. Jeg tager kun den øverste del af, så jeg kan tage det uomsatte ovenud med greben og lægger det på et stykke plastik. Derefter skovler jeg det ud gennem lugen forneden. Det er måske mere besværligt, men jeg får mindre kompost spredt ud over det hele.

Der blev 5 trillebørefuld kompost, som blev lagt ind i havekomposten, som dermed bliver mere næringsrig, og der kommer en hel del kompostorm med til at øge omsætningen her.

Jeg lod et lille bundlag ligge tilbage og kom derpå alt det uomsatte tilbage, dryssede en gang strukturstof ud over og så fik de mange orm lige en kurvfuld haveaffald, så de ikke sulter foreløbig.

Så nu har både ormene og jeg fred et års tid igen.

Læs mere om:

Der er skrevet 2 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Log ind

Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.

Brugernavn:

Du er ikke logget ind.  Log ind