Hækken blev ikke så pæn efter klipning, som hvis den var blevet klippet til sankthans. Men så kan jeg jo lære at klippe i tide.
Hækken havde været godt på vej til at blive en tornerosehæk – men heldigvis er det kun liguster. Snart ville man hverken have kunnet se ind eller ud af vinduerne.
En gang imellem går tingene helt skvævt. Da det var hækklipningstid omkring sankthans, havde jeg mange meter hasselhæk, som var nødt til at skulle klippes ned i gammelt ved. Så jeg gik på med krum hals med et ørnenæb, og fik det ordnet på et par timer. Desværre syntes min højre hånd ikke om dette, så jeg fik en uge, hvor jeg måtte skåne den. Og siden turde jeg ikke lige gå i gang med hækkene igen. Der var også så mange andre steder, hvor jeg var kommet bagefter i den uge.
Så kom der tid med to hold feriegæster, regnrige dage og ikke mindst en netop overstået virus, som tog en hel uge af min juli måned. Pludselig var det næsten 1. august, og ligusterhækken var vokset til en ikke tidligere set længde. Den har virkelig kunnet lide den fugtige sommer. Den var ved at nå en højde, så vi ikke kunne se ud over marken mere.
I eftermiddag blev den pelset. Da jeg har været svimmel efter virusinfektionen, når jeg bukkede mig ned, så satte jeg mig på knæ på en knæpude og klippede siden af den. Det viste sig at være en ganske fin vinkel at klippe hæk fra. Den blev forbavsende lige af det, og jeg fik luget under den i samme omgang.
Du er ikke logget ind. Log ind