Det er hele umagen værd

Karna Maj, 16. oktober 2008

Jeg gør mig virkelig umage, når jeg arbejder i min køkkenhave og grønsagsmark, så derfor er det dejligt her i efteråret at kunne se, at det også i år er lykkedes i store træk. Og det, der er gået galt, skyldes i store træk ikke, at jeg ikke har gjort mig umage.

I går nåede jeg lige en tur i grønsagsmarken, inden det blev mørkt og begyndte at regne igen. Det var ikke ligefrem fotovejr, da jeg kom hjem med dagens høst – de første regndråber faldt, så billederne blev derefter. Men det er godt lige at få dokumenteret, hvordan det er gået med de afgrøder, som stod og var ved at gå til i tørken.

Bladsellerierne voksede stort set ikke i tørken, men da der kom vand, tog pokker ved dem. Der står nu nogle meget flotte bladselleri med flotte grønne blade og nogle tykke massive stængler, som er knasende sprøde og virkelig med megen smag. Det er nok de bedste bladselleri, jeg nogensinde har dyrket – der er stort set ingen stængler, som er hule. Lige nu snitter jeg et bundt sellleristilke af en plante, men lader de største og ældste blade og de allermindste i midten stå tilbage. Så kan planten sætte et ny hold stængler i midten. Jeg håber jo, at det varer rigtig lang tid, inden vi får rigtig frost, så vi kan høste bladselleri rigtig længe, eller måske slå nogen ind i drivhuset inden frost.

Knoldsellerierne er lige så flotte bladmæssigt, men knoldene er så små, at det næsten er løgn. Vi håber, at de kan nå at vokse sig noget større. Så lige nu høster vi ikke af dem.

Sommergulerødderne er store og flotte nu og har indhentet alt det forsømte i tørken. Der er dog en del sprækkede – det var omslaget fra tørke til væde, tror jeg. Der er næsten ingen larveangreb i dem, men de står også ude i blæsten.

Persillerødderne var ved at gå til i tørken, men de har også taget revanche, og de er nu store og flotte.

Et bundt glatbladt persille blev det også til – jeg tager gerne et bundt med hjem og stiller det i vand i køkkenvinduet. Smukt og praktisk.

Dild er jeg vild med, og i den tørre sommer er stort set al dild næsten gået i blomst med det samme, hvis det overhovedet er spiret. Her i sensommeren fik vi endelig dild, og lige nu kommer der dild på alt. For meget, fik jeg at vide den anden dag, da jeg havde druknet laksemaderne i grøn dild. Det meste blev høstet til fryseren i forrige uge, hvor nattefrost var en mulighed. Men nu er der masser af nye blade på vej.

Porrerne har haft besøg af porremøl, både her i haven og i marken. Her i haven er porrerne ret ødelagte, mens det er mindre i marken. Her høster vi lange tynde sommerporrer i massevis. Lige nu er jeg vild med farsbrød med et tykt lag kogte porrer inde i midten.

De valske bønner tog tørken og sorte lus sig af i sommer. Der blev kun ganske få bælge. Sidste år var der bare så stor en høst. Der var så mange sorte lus, at de gik i gang med bønnerækken ved siden af. Om det var voksbønnnerne, de især gik efter, eller det bare var rækken ved siden af, de udvandrede til, ved jeg ikke. Men jeg har lært, at valske bønner ikke skal stå i nærheden af havebønnerne. Da der kom vand, begyndte nogle af de udgåede valske bønner imidlertid at sende nye skud op, som har blomstret og nået at udvikle et lille hold bønner. De blev plukket i går og nydt kogte, vendt i olivenolie og med et drys groft salt.

Kålene står også rigtig godt og der er mange hoveder, ikke mindst nogle kæmpe spidskål på 1.5 til 2,5 kilo, men sådan et af de mindste havde vi spist det meste af dagen før, så i går var ikke noget med hjem i kassen bag på cyklen.