kartoffelblomst

Første kartoffelblomst i regnvejr – næsten sprunget ud.

Det var spændende at se, hvor mange og store kartoflerne var.

En pæn lille stak nye kartofler blev det til – 16 stk i alt. Når de bliver lidt større vil de give et fint udbytte.

175 g nye kartofler

Vejet med jord på var der kun 175 g, så det må vente en uges tid med at begynde at grave op, selv om det er fristende, for de smager bare så godt.

175 g nye kartofler

Karna Maj, 27. maj 2008

I går fik vi endelig en rigtig god gang regn her på Vestlolland – vi har stort set intet fået i flere uger. Så snart regnen stilnede af, måtte jeg en tur ud og nyde den våde jord og se planterne strutte efter et halvt døgns brusebad.

Jeg fik øje på, at den første kartoffelblomst var sprunget ud i bedet med tidlige kartofler, der er sat 1. april under plast. Jeg kunne med fingeren mærke en kartoffel over valnøddestørrelse og besluttede at grave toppen op. Der var mange under, men de fleste var lidt for små, så det bliver nok først til Grundlovsdag, at vi begynder at grave op. Samtidig kunne jeg så konstatere, at der var tør jord neden under kartoffeltoppen, selv om jeg har vandet.

Der var 175 g, vejet med jord. Sorten er Revelino, og der har været fiberdug over efter at de kom op, men det blev fjernet for ca. 14 dage siden.

De blev til en lille forret sammen med en håndfuld grønne asparges. Og de smagte himmelsk.

Der er skrevet 1 kommentar til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Log ind

Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.

Brugernavn:

Du er ikke logget ind.  Log ind