Dette år var der et ærtehegn med Jof ærter i bedet mod nord. Forest i bedet salat af forskellige sorter. På den anden side af ærtehegnet er der en lang række kinesisk purløg.

Vandtønden

Vandtønden er iet meget vigtigt sted i haven – her kan vandkanden fyldes i et hug ved neddykning. Der er buksbom på vej op, som skal skjule vandtønden. Planen er at den skal i en klippet blok af buksbom kun med adgang fra en side.

Skorzonerrod til frø

Her i maj/juni står skorzonerroden og blomstrer på et af bedene. Der skal høstes frø af nogle af planterne. Resten skal spises i nær fremtid, når de har været med til at bestøve dem, der skal tages frø af. Når de er høstet, skal denne del af bedet også plantes til med selleri.

Skorzonerrod i blomst

Skorzonerrod er toårig og blomstrer med mandshøje gule blomster sidst i maj til først i juni.

Køkkenhaven syd for drivhuset

Denne del består af 4 bede plus et smalt bed på sydsiden af drivhuset mellem en gennemgående gang og drivhuset. Her dyrkes læ- og varmekrævende planter. To af de andre bede ligger noget i skygge af et stort Golden Delicious æbletræ, som dog holdes i en lav højde med beskæring. I bedet mod vest er der ud mod køkkenhavens gennemgående hovedgang en lang række kinesisk purløg, som har stået der i nok 25 år. Den plukkes der flittigt af, og så er den så flot, når den blomstrer og besøges af insekter og sommerfugle sidst på sommeren.

Aktuelle planter i zonen »Køkkenhaven syd for drivhuset«

1.Smalt bed vest for drivhuset
2015: Kartoflerpotter 2014:bønner 2013: Knoldselleri 2012: Kål 2011: Brak 2010: Dild + salat. 2009: brak. 2007: Chili
2. Smalt bed syd for drivhuset
2015: gulerod 2014:chili/bønner 2013: Knoldselleri 2012: Kål 2011: diverse 2010: Forårsløg + vinterporre + persille. 2009: Chili. 2008: sukkerplante, planteformering. 2007: Chili under fiberdug 2006: Tomatillo
3. Grønsagsbed langs midtergangen
2015: hvidløg/pastinak/persillerod 2014: Kinesisk purløg/Kartofler (1 rk vest) /Majs 2 rk øst)/hvidløg 2013: Kinesisk purløg, sommergulerod, radiser, 2. afgr. dild. 2012: Kinesisk purløg, Hovedkål. U: jordkløver. 2011: Kinesisk purløg, Porrer, forårsløg 2010: Kinesisk purløg, kartofler / E:bønner, spinat. 2009: Kinesisk purløg, ærter, dild, lidt timian i bedender. 2008: Timian, kinesisk purløg, frilandstomater. 2007: Timian og kinesisk purløg, forårsløg, salat. Mod gangen en ca. 20 år gammel »hæk« af kinesisk purløg. 2007: En række 2. års timian, salat 2006: En række timianstiklinger.
Kinaløg (kinesisk purløg), Allium tuberosum
Slangehvidløg ‘Rød estisk slangehvidløg’, Allium sativum var. ophioscorodon
4. Grønsagsbed
2015:Kål 2014:Majs/salat/jordkløver 2013: Bønner 2012: Løg, overvintrende kål 2011: Kartofler/valske bønner 2010: Vintergulerod. 2009: Bønner. 2008: Rosenkål. 2007: Bladselleri og knoldselleri. Frø af skorzonerrod. 2006: 2 rækkker skorzonerrod, 2 rækker rødbeder.
5. Grønsagsbed
2015:Bladselleri 2014: Georginer, diverse. 2013: Løg/ærter 2012: Kartofler, hør, jordkløver 2011: Gulerødder 2010:Vinterporrer. 2009: Bønner. 2008: Kå.l 2007: Knoldselleri
6. Grønsagsbed
2015: Løvstikke, persille/dild 2014: Løvstikke, purløg 2013: Løvstikke, purløg 2012: Purløg, løvstikke / persille 2010: Purløg, løvstikke. 2009: 2 rækker purløg, løvstikke, staudeformering. 2009: Purløg, løvstikke. 2008: 2 rækker purløg, vinterasters, løvstikke. 2007: 2 rækker purløg, radiser, dild, persille.
Løvstikke, Levisticum officinalis
Purløg, Allium schoenoprasum

Du er ikke logget ind.  Log ind