majbillede fra forhaven

Forhaven gror nærmest vild, men er meget charmerende i maj måned, når akelejerne blomstrer.

Lyserøde roser i forhaven

Men man kan jo altid hente saksen og tage en buket med ind i stuen eller på bordet udenfor.

Hvid akeleje

Når akelejer får lov til at selvså opstår der hele tiden nye farver og former. Her en næsten helt hvid med svaj på skørterne

Klatrerose New Dawn

Når roserne hænger ned i lyserød overdådighed, så kan jeg godt ærgre mig lidt over, at det er ud mod vejen, hvor jeg ikke kan nyde synet. Det er jo ikke her jeg opholder mig.

Haven foran huset

Forhaven er min dårlige samvittighed. Den får meget lov til at passe sig selv. Årsagen er, at vi har et hus, der skal kalkes med jævne mellemrum, der skal males vinduer, renses tagrender på frontspidsen osv. Alt det kræver at der jævnligt skal stilles stiger op og arbejdes. Det er derfor umuligt at lave flotte blomsterbede. Ud mod vejen er der en meterhøj ligusterhæk. Derfor har jeg nu lavet en forårsløgplæne, så der ingen blomster er om sommeren, kun græs. Bortset fra et blomsterbed i det ene hjørne, hvor der ikke skal arbejdes med huset. Forhaven er flottest i juni, når det vælter med lyserøde roser ned fra en pergola – antagelig er rosen en ‘New Dawn’, som stod her, da vi flyttede ind. Vi har i januar 2008 fældet både det meget store gamle bøgetræ og et højt ahorntræ i selv indkørslen. I foråret 2010 plantet buksbomhæk ind mod naboen – store planter fra hæk inde i haven. I maj 2010 sået græsplæne langs hækken, Ca. 25 m². Det er let at holde, og vi opholder os ikke i forhaven.

Aktuelle planter i zonen »Haven foran huset«

Indkørslen
Syd for vores hus er arealet brugt til indkørsel Her står en stor kristtorn i et blomsterbed med buksbomhæk. Mod naboen er plantet buksbomhæk og sået en græsplæne i 2010.
Buksbom, Buxus sempervirens
Kristtorn almindelig, Ilex aguifolium
Plænegræsser
Forhaven
I forhaven er den store birk blevet fældet, der er sået græsplæne med løgblomster plus et blomsterbed.
Akeleje, Aquilegia sp.
Kristtorn almindelig, Ilex aguifolium
Liguster, Ligustrum sp.

Du er ikke logget ind.  Log ind