I august har tomaterne brugt al plads i det lile drivhus. De første planter indenfor drivhusdøren er altid cherrytomaten ‘Favorita’, så det er let lige at hente en håndfuld.
I maj måned er al plads i det 8 m² store drivhus optaget af forkultivering af planter til køkkenhaven.
Drivhuset er kun 8 m² stort og ikke særligt højt. Jeg fik det i 1977 af min svigerfar, da jeg fik min første have, og det flyttede med til min nuværende have et par år senere. Jeg bruger det i foråret til at producere udplantningsplanter, og det er mange, og så er der tomater og agurker i det om sommeren. Jeg dyrker også vinterafgrøder i det til salatskålen. I flere år har vi snakket om at få et større drivhus med plads til bord og stole i den ene ende og mere dyrkningsplads. Indtil nu er det blevet ved snakken, nok mest fordi jeg ikke kan finde ud af, hvor det skal placeres i haven.
Du er ikke logget ind. Log ind