Aspargesbedet anlægges ved siden af hvidløgene, så er der plads til udvidelse hen ad vejen

Efter fræsning gravede vi ca 25 cm overfladejord af. Det er dejligt at alle i familien synes det er sjovt at gå i haven

Så lægges kronerne ud på kamme – en blanding af kompost iblandet træaske og lidt muld

…og så til sidst jord på og vande, så det bliver en værrre gang pløreplut.

Efter sådan en strabadserende formiddag er det jo helt fantastisk at kunne lave sig en mad med egne purløg og radiser, og æg fra hønsebasserne på et stykke hjemmelavet rugbrød Så blir’ bare ikke bedre:-)

Aspargesbed og radisemad

Yen Frydensberg Egebak, 21. april 2012

SÅ ringede vores gode gartner – »nu er der 30 aspargeskroner«, så det var bare i tøjet og hen og hente planter; og i gang med fræser og skovl – for vi havde jo ikke lavet bedet endnu…heldigvis vidste vi godt hvor det skulle ligge og havde forberedt os ved at lægge plast ud sidste forår.

Det gik godt og hurtigt, og der er jo stadig en halv dag og en hel søndag tilbage, så mon ikke der også bliver lagt nogle rækker kartofler inden dagen er omme.

Til alle dem der er på landsmøde – jeg håber I får nogle dejlige og inspirerende dage. Jeg har lige fået en besked fra Pernille at jeg er valgt som suppleant til bestyrelsen – der bliver en spændende udfordring, som jeg glæder mig meget til at »få greb om« de kommende måneder.

Solskinshilsner fra Yen

Læs mere om:

Der er skrevet 4 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Log ind

Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.

Brugernavn:

Du er ikke logget ind.  Log ind