Urtehaven medio maj

Jorddække af forskellig slags, græsafklip, barkflis, halm

Sådan ser 100 meter insektnet ud, når det er rullet ud – så skal det bare klippes i passende stykker, og resten rulles fint sammen igen, pyyyhh.

Blæretang til tangchips – ikke fra haven! ;-)

Muslingesuppe af muslinger fra stranden med hjemmebagt brød, én hornfisk og tangchips

Abild, medio maj 2012

Yen Frydensberg Egebak, 13. maj 2012

Så har vi den 13. maj og status i haven er sådan: i dag er der sået bønner i bakker og sat alle slags kål: palme-, spids-, rosen- og grønkål i højbed. Der er salat som mellemkultur og bedet er dækket med insektnet.

Der er sået savoykål til vinteren og jeg har luget gulerødder for første gang.

Vi har snart taget en hel række nye kartofler, så der er håb for at der bliver plads til stangbønner, hvor kartoflerne har stået.

Tomater og peber er kommet godt i vækst selvom nætterne stadig er kølige, men et lag fiberdug over om natten hjælper gevaldigt på temperaturen. Der er sat rionet ved ærterne, og der hvor der er huller, skal jeg have eftersået.

I går drog vi til Skaarupøre efter hornfisk, men kom i stedet hjem med 4 kg. blåmuslinger til suppe – garneret med friske hvidløg og urter fra haven. Brød blev bagt i masseovnen – set i et selvforsyningsperspektiv var det en stor succes – og sjovt :-).

Udestående er: plante drivhus til, rejse festtelt til tomater og peber (lille forsøg vi laver, da vi har ALT for mange tomatplanter til vores lille drivhus), plante majs, drueagurker, så vintergulerødder, sætte selleri, porrer, bønner, græskar, squash, forspire fennikel mm. men der sker ikke spor ved at trække den til ind i juni med flere af disse gøremål. I mellemtiden kan jeg jo så muntre mig med at luge ukrudt og jagte dræbersnegle for JA – der ER kommet ØV BØV.

Ha’ en dejlig uge og husk at jorddække hvor I kan – det sparer timers arbejde og vanding :-)

Der er skrevet 8 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Opret ny adgangskode

Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Opret ny adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.

E-mailadresse:

Du er ikke logget ind.  Log ind