Blomkål sået 31. juli under fiberdug. Fiberdugen blev taget af lidt ind i oktober, så de kunne nå at vænne sig til udeklima inden vinter. Det er jordkløver, som er sået i rækker på begge sider og i midten.

Blomkålsplanterne den 13. december efter 14 dage med frost og sne. Her er snedækket næsten væk, men frosten fortsætter.

Sneskader på blomkål til overvitring

Bladene har været for spinkle til at klare vægten fra den tunge sne, så de er knækkede og bladene frostskadede. Det bliver nok ikke tidlige blomkål ud af det her.

Purple Cape i marts

Den eneste overlevende blomkål – Purple Cape – 28. marts.

Overvintrende kålbed 28. marts 2011

De overvintrende kålplanter af diverse sorter har overlevet den meget hårde vinter. Jordkløver er der også noget tilbage af.

Tundra kålplanter 28. marts

Her ses 6 kålplanter af sorten Tundra, som var den sort, som kom bedst gennem vinteren. 28. marts 2011.

Tundra i april

Mange af kålplanterne blev lidt lange, da de begyndte at vokse, og jeg var sikker på, at de alle var på vej i stok. Her Tundra den 26.4.

Hispi i maj

Hispi var den hurtigst udviklende sort – her fra 22. maj.

Kålbed 22. maj

Kålene er nu i god vækst – de vandes og gødes. Jordkløveren vokser godt. 22. maj.

Kålbed 20.juni

Der er nu masser af spidskål. Lækkert. Og det haster med at få bedet spist, så der kan sås bønner. Jordkløveren er blevet hakket om i maj for at frigive kvælstoffet til gavn for kålen.

Spidskål klar til høst

Dette er det første spidskål i 2012 med høst 14. juni. Det er sorten Grey Hound (Erstling), og planterne blev sået 7. juli 2011.

Forsøg med overvintrende kål

Karna Maj, 1. august 2010

Jeg vil gerne have nogle tidlige nye grønsager i min have, og en af mulighederne er at få kål til at overvintre, som kan lave tidlige kålhoveder i april og maj. Det kan lade sig gøre i England og den nordvestlige del af USA. Men selv der er det med vekslende held, så i Danmark er det heller ikke givet, at der kommer noget ud af anstrengelserne.

Men forsøget er ganske »gratis«, da det ikke optager dyrkningsplads fra de normale afgrøder. I mit sædskifte har jeg bønner efter løg, og det giver mulighed for at så omkring 1. august som de gør i England og NV USA. Overlever planterne og giver hoveder, så er de høstet inden bønnerne skal sås. Og går forsøget i vasken, så kan jeg bare så noget andet som forafgrøde i det tidlige forår, f.eks. spinat og salat – eller forkultivere tidlige spidskål og blomkål til udplanting under fiberdug tidligt og stadig lige kunne nå at få tidlige sommerkål inden såning af bønner.

Jeg har de sidste par år med lidt vekslende held dyrket den lilla blomkål Purple Cape til høst i april ved at så i april. Men den har lagt beslag på et helt bed i en hel dyrkningssæson. Den skal nu forsøges dyrket efter løg og inden bønner, altså uden at optage plads i dyrkningssæsonen.

Forsøg med overvintrende blomkål

Den 31. juli 2010 har jeg sået bed 8 langs syrenhækken til med tre blomkålssorter, som skulle være vinterhårdføre – i hvert fald under engelske forhold. Der er sået til 6 planter af hver af sorterne Purple Cape, Winter Aalsmeer og Pilgrim. Desuden er der sået mellemkultur af jordkløver, så jorden får en gang grøngødning hen over efterår og vinter. Den skal omhakkes og være med til at gøde kålplanterne i det tidlige forår. Bedet fik en trillebør kompost inden såning. Planterne skal først gødes massivt i det helt tidlige forår. Under engelske forhold fra februar.

18. august 2010: Luget for ukrudt. Selv om jeg havde sået to frø pr. såplet, så var der steder, hvor der ingen planter var spiret frem. Har fordelt planterne nu, så der er planter i hele bedet.

12. december 2010: Efter 14 dage med sne og frost og nu igen barfrost står planterne stadig pænt.

10. januar 2010: sneen smelter endelig, men bladene har været for spinkle og er knækket under vægten fra sneen og er ødelagte. Der bliver nok ikke tidlige blomkål. Foreløbig kan jeg kun se de 3 planter, resten er stadig dækket af tung sne, som skiftevis tør og fryser.

22. maj 2011: Da sneen endlig smeltede, var der kun en eneste intakt plantetilbage – En Purple cape, som endnu ikke har dannet hoved, men ellers ser fin ud. Så den må blive stående i bønnebedet – den når nok ikke at danne hoved, inden der skal sås bønner.

Forsøg med overvintrende hovedkål

Jeg har frø af en række vinterhårdføre kålsorter, som skulle kunne danne hoved i det tidlige forår – under engelske forhold. De bliver sået her først i august direkte på tidligere løgbede.

1. forsøg: Bed hovedkål og jordkløver

Bed 8 midt i køkkenhaven er 1. august 2010 blevet sået til med kålsorter, som forhåbentlig overvintrer og sætter hoveder i maj næste år. Der er sået 3 planter af hver af følgende sorter:

  • Tundra F1 Hybrid – fra Thompson og Morgan
  • Advantage F1 Hybrid – fra Thompson og Morgan
  • Caramba F1 Hybrid – fra Thompson og Morgan
  • Early Queen – fra tidligere PØ forsøg. Frø er min. 10 år gamle.
  • Ukendt F1 sort – har dyrket den med overvintring i 2008–2009.

I yderkanten af bedet og i midterstribe er der sået jordkløver. I kålfelterne er der gødet med lidt tørret kyllinggødning, men jorden er rigtig fin, så ingen kompost hertil.

Rækkefølgen af sorterne i de to rækker er regnet fra nord mod syd – efter udfyldning af huller (Early Queen spirede ikke):

Østrække: Tundra, Ukendt sort, Advantage, Ukendt, Caramba, Ukendt, Tundra.

Vestrække: Advantage, Ukendt, Ukendt sort, Caramba, Ukendt sort, Advantage, Advantage.

12. december 2010: Efter 14 dage med sne og frost og nu igen barfrost står planterne stadig pænt.

8. juli 2011: Alle planter overlevede vinteren, men to stk gik i stok. De andre har dannet hoved den sidste måneds tid. Bedet er nu ryddet, og blev sået bønner, som er helt ødelagte i fremspiringen på trods af, at de var sået fint forspirede. I dag har jeg sået sommergulerødder på bedet, og der sås i stedet for bønner i det bed, hvor gulerødderne skulle være.

2. forsøg hovedkål i bed med spinat

I bed 2 i Køkkenhaven vest for drivhuset har jeg den 4. august 2010 sået 3 rækker hovedkål for overvintring. Som mellemafgrøde har jeg sået to rækker spinat. Bedet har fået en trillebør kompost inden såning.

I alle tre kålrækker er rækkefølgen fra vest mod øst:

  • 2 × Ukendt F1 sort – dyrket i overvintring i 2008–2009 (i midterrække dog kun 1 stk).
  • 2 × Advantage F1 Hybrid – fra Thompson og Morgan
  • 2 × Tundra F1 Hybrid – fra Thompson og Morgan
  • 1 × Caramba F1 Hybrid – fra Thompson og Morgan
  • 1 × Early Queen – fra PØ forsøg. Frø er min. 10 år gamle.
  • 1 × Advantage F1 Hybrid – fra Thompson og Morgan
  • 1 × Surprise F1 – fra Thompson og Morgan
  • 1 × Ukendt F1 sort – dyrket i overvintring i 2008–2009.
  • 1 × Hispi F1 – fra Thompson og Morgan

12. december 2010: Efter 14 dage med sne og frost og nu igen barfrost står planterne stadig pænt.

22. maj 2010: Stort set alle planter overlevede vinteren, men de var små ved forårets begyndelse, og i starten troede jeg, at de bare ville gå i blomst. Det var der ganske få, der gjorde. Resten er nu ved at danne hoved. Hispi er den, som er længst med at danne hoved – jeg vil tro at jeg kan høste første hoved til 1. juni. Derefter bliver spidskål nok daglig føde den næste måned. Alle planter står i sædskifter, så der skal i år sås bønner på de to bede, så her kommer en konflikt. Derfor vil jeg i år omkring sankthans så planter til udplantning på afhøstede løgbede, så planterne er lidt længere fremmme næste forår.

8. juli: Vi har nu spist en masse dejlige kålhoveder de sidste par uger, og nu kan bedet ryddes i østenden og stangbønnerne, der står i potter kan plantes ud. I vestenden står 6 meget store Tundra planter og er ved at danne hoved – ligner mest savoykål. De er nok ikke klar før om 1–2 uger. Desuden er der 7 spidskål klar til høst. Der skal sås bønner på bedet. Der skal vist forkultiveres flere endnu.

3. forsøg med Hispi F1 i eksisterende kålbede

Desuden har jeg i et par kålbede med huller prøvet at så Hispi F1 den 1. august 2010 – så må jeg se, om de når at lave kålhoveder i år, eller om de kan overvintre.

December 2010: Der er to store planter, som lige inden frosten satte ind gjorde tegn til, at nu skulle de begynde at danne hoved.

22. maj 2011: Kun den ene plante overlevede vinteren, og det er nu den største plante af Hispi, som er godt i gang med at danne hoved. På trods af, at fasanen åd planten halvt ned, inden jeg opdagede det og fik indhegnet planten.

Konklusion på dyrkningen i 2010–2011

Overvintringen af blomkål var en fiasko, mens det var en succes for hovedkålene, selv om vi havde en ualmindelig lang og streng vinter og kålplanterne var meget små. Undersåningen med jordkløver har fungeret fint.

Men det er for sent at så direkte først i august, da kålene får for sen en høstperiode i forhold til såning af bønner på bedene.

Høsttidspunktet skal være tidligere. Derfor har jeg i år sået et bed med overvintrende kål direkte allerede 7. juli. Heldigt at løgene kunne sættes allerede først i april og dermed høstes først i juli. Den anden måde at fremskynde høsten på er overdækning af kålen i foråret med fiberdug. Det må jeg forsøge næste forår

Overvintrende kål sået først i juli 2011

I 2011 har jeg til høst i foråret 2012 sået 1 række Tundra, 1 række Greyhound og 1 række med 4 Hispi (havde desværre ikke fået købt en ny pose frø) og resten Advantage. Ialt ca. 30 planter.

Der er sået jordkløver i mellemrækker + dryset lidt bukkehornsfrø oveni. Måske bukkehorn kan nå at blomstre pænt i efteråret – jeg har ingen erfaring med bukkehorn. De skulle have været sået til frø, men det glemte jeg.

Det var kun Greyhound, som spirede, og de blev senere plantet ud i det meste af bedet.

Overvintrende spidskål i foråret 2012

Planterne af sorten Greyhound overlevede fint den meget kolde februar, selv om de stod helt ubeskyttede. Efter overdækning med fiberdug fra marts til start maj, var der 18 planter i fuld gang med at danne hoved, mens 9 var ved at gå i blomst. Første hoved høstes 14. juni, og de andre er godt på vej, men de vil komme spredt over i hvert fald 3 uger.

Sidste spidskål er spist den 23. juli. Mange gode måltider.

Der er skrevet 41 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Log ind

Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.

Brugernavn:

Du er ikke logget ind.  Log ind