Blå mandel kartofler

Det var på MAD Food Camp, at der var en stand med en masse spændende kartoffelsorter. Jeg hjembragte også en med lyslilla skind til prøvedyrkning.

Plante af Blå mandel

Planten er ikke så stor endnu her midt i maj, kun en god måned efter at de godt forspirede kartofler blev lagt, men der er knopper i den.

Blå mandel – erfaringer?

Karna Maj, 20. maj 2012

Hej

Sidste år købte jeg nogle få blå mandel kartofler – solgt som spisekartofler. Dem har jeg lagt en lille række af. Og overraskende, så er de allerede nu med knopper – billedet er fra 13. maj. Og planterne er ikke så store endnu, de blev lagt samtidig med de andre sene kartofler midt i april.

Jeg forsøgte at kompensere for det kolde forår ved at dække bedene med plast og fiberdug. Jeg tror, der var fiberdug over bedet med Blå mandel. Men den behandling har de andre sene kartofler også fået, uden at de er med knopper.

Er der nogen, som har erfaring med Blå mandel kartofler? Er de normalt hurtige til at gå i blomst?

Der er skrevet 2 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Opret ny adgangskode

Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Opret ny adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.

E-mailadresse:

Du er ikke logget ind.  Log ind