Roden kan vi ikke grave op, så vi vælger at hugge den over et stykke under jordterræn.
Så nu er det vist lige før, at den giver sig. Roden af ene er meget sej at hugge i.
Så lykkedes det. Bemærk det smukt farvede indre af roden. Den er lagt til tørre, og så må vi se, hvad den kan bruges til. Det er nok den eneste gang, at vi får sådant stykke træ til rådighed fra haven.
Da vi overtog huset og haven for snart 30 år siden stod der en pænt stor ene ude ved vejen. Mit gæt er, at den på det tidspunkt nok var ca. 10 år. Den har leveret masser af grønt til julpyntning, både inde og ude.
Men i dag måtte den lade livet. Det viste sig nemlig, at dens tykke grene inde under det grønne dække var flækket fuldstændig. Det var sket, da vi fik fældet vores store bøgetræ for en god måned tid siden. Men vi så det først i går.
Grenene over jorden var armtykke, og da vi gravede roden frem, var den nærmest lårtyk. Men heldigvis har jeg en mand, som med en økse og tilpas med stædighed kan få bugt med sådan en krabat. I øvrigt var roden utrolig smukt farvet, helt rød indvendig. Både de tykke grene og roden er lagt til tørring. Vi har i Sverige set nogle smukke smøreknive lavet af rod af ene.
Nu er al vegetation bortset fra den opstammede kristtorn væk i indkørslen. Når jeg har fået flyttet rundt på jord og sten, kan jeg endelig begynde at anlægge det helt fra bunden. Det bliver dejligt med noget fremadrettet. Den sidste måned har det været oprydning efter fældning af træer, og opgravning af et gammelt snebærhegn og en syrenhæk.
Men nu stopper frost og sne måske det hele – og det har jeg slet ikke tid til, for snart bliver det køkkenhavetid, og så er der så meget andet, der får første prioritet.
Du er ikke logget ind. Log ind