Landsforeningen Praktisk Økologi

Landsforeningen Praktisk Økologi blev stiftet i 1989 og er en forening for alle, der ønsker en økologisk udvikling. Foreningen arbejder for at øge kendskabet til økologisk levevis, herunder praktisk anvendelse af miljøvenlige og økologiske metoder i havebrug, landbrug, dyrehold og byggeri. Dette gøres gennem almindelig oplysningsvirksomhed, gennem tidsskriftet Praktisk Økologi og Havenyt.dk.

Tidsskriftet Praktisk Økologi

Som medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi modtager man 6 gange om året tidsskriftet Praktisk Økologi, der nu udgives på 27. årgang. Praktisk Økologi er Danmarks bedste haveblad, hvis du går op i praktisk havebrug og gerne vil være helt eller delvist selvforsynende med økologiske grønsager, bær, frugt og blomster. Men der er også interessante artikler om prydhave, portrætartikler, artikler om natur, dyrehold, byggeri og mad samt nyheder fra forskningens verden og debatartikler.

Man er velkommen til at få tilsendt et gratis prøvenummer, hvis man ikke tidligere har modtaget dette tilbud. Du kan finde yderligere information om medlemskab og abonnement på Landsforeningen Praktisk Økologi’s hjemmeside.

Havelyst.dk

Havelyst.dk er et online fællesskab, hvor medlemmer af foreningen i ord og billeder kan dele erfaringer og glæden ved at dyrke deres haver økologisk og i respekt for naturen. Desuden får man adgang til rigtig gode muligheder for at holde styr på planterne i din have ved hjælp af plantelister og søgefaciliteter. Havelyst.dk er kun for medlemmer, men man kan invitere gæster til at følge din egen have. Havelyst.dk er lanceret i marts 2008.

Havenyt.dk

Landsforeningen Praktis Økologi lancerede 1. marts 2002 Havenyt.dk. Ideen med netstedet er, at inspirere flere haveejere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde. Alle dyrkningsanvisninger er miljøvenlige/økologiske. Havenyt.dk er Danmark største netsted kun for haveejere, og der var i 2007 over 1 mio. unikke besøg. Havenyt.dk kan bruges frit af alle.

Du er ikke logget ind.  Log ind