Figentræet

Figentræet er ca. 4 m højt, men der er også frugtbærende grene som hænger helt ned, så fignerne kan nås fra jorden. Først i juni smider planten selv de frugter, som den ikke kan bære frem til modenhed.

Skyggehave med kompostbeholder og brænde

Her i skyggen fra det gamle sveskeblommetræ i skellet, det store valnøddetræ og figentræet havde jeg engang planer om at lave en skyggehave. Lige nu er der skvalderkål, to lukkede kompostbeholder og brændestabler. Med andre ord et praktisk område. Men solsorteungerne er glade for arealet i den periode, hvor de ikke flyve. Når de er på vingerne slås skvalderkålen ned med le. Hvert år inden valnødderne begynder at falde ned, hakkes skvalderkålen væk og arealet rives pænt rent, så det er let at samle dem op. Når det er varmt om sommeren er der køligt at sidde her.

Aktuelle planter i zonen »Skyggehave med kompostbeholder og brænde«

Du er ikke logget ind.  Log ind