Sådan ser mine bønner ud, når de kommer op af jorden. Inde i de halvrådne kimblade, er der fyldt med små hvide larver. Bønnefluen er synderen.

10,5° C er ikke et vejr for bønner og mennesker

Karna Maj, 11. juni 2009

Det er lige til at blive deprimeret af. Ikke regnen, for den er meget tiltrængt. Men kulden. Hvad ligner det i en tid med global opvarmning at have 10.5 ° varme midt i juni og midt på dagen. Vi fyrer i kakkelovn morgen og aften.

I går var mine nyspirede bønneplanter oppe i marken helt gule. Jeg tør ikke tænke på, hvordan de ser ud i dag i silende regn og 10° varme.

Mit bønnebed ude i haven er næsten uden bønner, men det hele skyldes ikke kulden, men bønnebillens larver, som allerede er i gang med at æde kimbladene, når de kommer op af jorden, selv om frøene var forspirede. Man kan først se larverne, man maser det rådne ud af de brunlige kimblade.

Så nu har jeg sået mine stangbønner i potter inde foran kakkelovnen, og nu fyrer jeg op for anden gang i dag for at kunne holde varmen og holde bønnerne varme.

Der er skrevet 10 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Log ind

Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.

Brugernavn:

Du er ikke logget ind.  Log ind