Havens zoner

Drivhuset

Da vi lavede dette drivhus i den gamle garage, var ambitionsniveauet meget højt! Hele loftet er klare plastplader, og store vinduer blev sat i sydvæggen mod haven. Jeg ville dyrke både tomater, agurker, peberfrugt, div basilikum, vin og altmuligt andet. Nu har jeg indset, at der alligevel ikke er lys nok til den form for dyrkning, selvom der er dejligt lyst og udsigt til haven. Så istedet er det… Læs mere…

Aktuelle planter: Engelsk rose ‘Heritage’.

Havehuset

Kommende sommerferie-anders-and-læsning-lakrids-spisning-meditations-og-hemmeligheds-kræmmeri-sted. Vi startede sidste sommer, og forhåbentlig bliver det snart færdigt! Alle i hele familien har planer med det her hus, nu må vi håbe, der bliver plads til alle… åh jo, der skal også være plads til græsslåmaskinen – det var egentlig der den startede, men så greb ideen om sig, og huset voksede og… Læs mere…

Aktuelle planter: Pibeved/Uægte Jasmin ‘Phico’ og æble ‘Filippa’.

Kirsebærgården

Mellem huset og en høj rødstensmur ind mod naboen er der et stykke på 4 X ca 16 meter. Her har jeg plantet 2 kirsebærtræer, der med tiden skal danne et ‘loft’ i rummet. For enden, hen mod den øvrige have står det gamle pæretræ, og i den anden ende ud mod vejen står en stor guldregn. Op ad muren har jeg sat en klatrerose; Mme Alfred Carriere, og ved husmuren vokser der en klatrehortensia. Læs mere…

Klosterhaven

Lidt i spøg – men navnet er nu ok, for der er en klosterhaveagtig stemning her. 4 ens højbede med en blanding af gamle, antikke apotekerroser, te-, snapse- og krydderurter. Haven er det meste af dagen badet i sol, så her er hedt – og fliserne på stierne bliver virkelig varme. En lille stenbænk for enden, og en gigantisk vedbend op ad plankeværket, hvori en Montana Rubens har bredt sig helt… Læs mere…

Aktuelle planter: Appelsintimian, bjergskovranke ‘Purpurea Plena’, fennikel ‘Bronzefennikel’, fransk rose ‘Belle de Crécy’, fransk rose ‘Cardinal de Richelieu’, fransk rose ‘Conditorum’ og fransk rose ‘Officinalis’.

Kommende drivhus

Her vil jeg samle skitser, inspiration og ideer til vores kommende drivhus. Jeg har drømt om at lave et drivhus af gamle vinduer i mange år. Nu tror jeg tiden er inde. Bøger og internettet er gennempløjet, mere kommer til, folk jeg taler med, mine havevenner her på Havelyst og andre jeg taler med om det kommer med ideer og forslag, og alt skal samles her på drivhus-zonen. Måske ender det med… Læs mere…

Legehaven

Her regerer ungerne. Klatrevæg, rutchebane, gynger, højt græs med ukrudt, sommerblomster at plukke af og bær at spise af, sandkasse og mudder.

Aktuelle planter: Almindelig hassel ‘Lambert Filbert-Corylus’ og æble ‘Rød Belle de Boskoop’.

Rosenhaven

Det med roser har for mig noget at gøre med duft. Jeg gider ikke have roser i min have, der ikke dufter! Grunden til, jeg har så mange forskellige roser, har noget at gøre med jagten på den sublime rosenduft, der er så flygtig og forførende. Hvis jeg får købt en rose, der viser sig ikke at dufte, eller dufter grimt, ryger den ud igen! Jeg har en tendens til at blive meget nørdet, når noget fanger… Læs mere…

Aktuelle planter: Akeleje ‘Nora Barlow’, damascenerrose ‘Rose de Quatre Saisons’, engelsk rose ‘Golden Celebration’, fransk rose ‘Rosa Mundi’, kinarose ‘Old Blush’, kinaRose ‘Perle d’Or’, ranunkel ‘Sulphureum’ og 5 andre planter.

Skovstien

Stien snor sig mellem lodden løvefod, akelejer, hosta og storkenæb. Over hovedet vokser syrener og senere på sommeren de første æbler af Rød Ananas og Ildrød Pigeon. Her er godt at gå i den flimrende skygge når solen er nådesløs midt på dagen. De sidste aftenstråler når til gengæld herind, og giver aftenturen en helt fortryllende stemning. Her møder man Velduftende aftenstjerne og uægt jasmin, og… Læs mere…

Aktuelle planter: Almindelig syren, høstanemone ‘Königin Charlotte’, moderne rose ‘Astrid Lindgren’, scthansurt ‘Herbstfreude’ og storkenæb ‘Rose Clair m.fl.’.

Sydmuren

Langs husets sydmur er der meget varmt. Her vokser blå druer, lavendler, rosmarin og figner. Lidt sydlandsk er der på en solrig sommerdag, med dufte og en summen af bier og insekter. Hen på sensommeren kommer der gang i de blandede høstphlox, der som regel blomstrer meget længe, og jeg nyder duften, hver gang jeg går forbi.

Aktuelle planter: Høstfloks ‘Edentuin og andre’ og ægte lavendel.

Under Pæretræet

Under det gamle pæretræ er der godt at sidde. Her spiser vi morgenmad i den tidlige sol, her er der flimrende skygge til frokost, og kølig skygge hen på eftermiddagen på en varm dag. Pladsen er omkranset af Hortensia og 3 forskellige roser klatrer op i pæretræet, der ikke har det så godt pga alderen.

Aktuelle planter: Slyngrose ‘Albéric Barbier’.

Du er ikke logget ind.  Log ind