Archiduchesse Elisabeth dÁutriche. Remontantrose med skøn duft.

Old Blush. Gammel kinarose med fin duft og masser af blomstring.

Golden Celebration – engelsk rose

Senere på sommeren vil Violfrøstjernen blomstre. Indtil da pynter bladene med deres små fine prikker i luften.

Mary Rose, engelsk rose med kæmpestore blomster

Rose des Quatre Saisons. Vidunderlig Damascenerrose. Sommer og sol. Dejlig duft og masser af blomster hele sesonen.

Storkenæb er fine mellem roserne, de lukker helt til, så man ikke behøver at luge

Rheine Victoria. Historisk skønhed. Denne rose er ny i min have, jeg har indtil videre undgået den, da den skulle være svær at have med at gøre. Men den er så fin, så nu prøver jeg alligevel!

The Ingenious mr Fairchild. Engelsk, romantisk rose med fin duft.

Enkeltblomstrende ranunkel i en yndig lysegul farve. Flot op mod pæonernes mørke blade.

Charles de Mills

Her står pæoner, roser og stauder meget tæt, jeg er nemlig ikke vild med at luge.

Bonderose i forfald, det stadie jeg holder mest af.

Celestial, vidunderlig halvfyldt Albarose

Akeleje Nora Barlowe.

Eglantyne – Engelsk rose

Bowl of Beauty

Stor som en fodbold – på grænsen til det vulgære, men også helt fantastisk! Pæon hvis navn jeg ikke husker

Rosenhaven

Det med roser har for mig noget at gøre med duft. Jeg gider ikke have roser i min have, der ikke dufter! Grunden til, jeg har så mange forskellige roser, har noget at gøre med jagten på den sublime rosenduft, der er så flygtig og forførende. Hvis jeg får købt en rose, der viser sig ikke at dufte, eller dufter grimt, ryger den ud igen! Jeg har en tendens til at blive meget nørdet, når noget fanger min interesse, og sådan er det altså gået hen og blevet med roserne. Derfor har jeg lavet et hjørne af haven til et lille forsøgscenter for roser. Her skal der ikke være bolde og cykler! Her går man gennem en ‘dør’ af brombær og ind til en lille rund plæne omkranset af engelske og historiske roser. Fortsætter man lige igennem kommer man ind i Klosterhaven (se denne) men man må først stikke næsen ind i alle de forskellige roser og nyde en gudsvelsignelse af dufte. Her kan jeg stå og meditere længe, især hen sidst på eftermiddagen, når solen har forladt denne del af haven, og skyggen lægger en dæmpende mildhed over farverne. Her har jeg bl.a. sat 6 forskellige, meget sarte roser, der ifølge bøgerne skulle være helt fantastiske, men yderst besværlige at have med at gøre. Der er også nogle af klassikerne som Maidens Blush og Rosa Mundi, og så nogle engelske favoritter, der blomstrer lige indtil frosten overvælder dem. Indimellem roserne står et par pæoner og lidt storkenæb, så her er pladsen trang, men stemningen er intens og til tider meget duftende!

Aktuelle planter i zonen »Rosenhaven«

Akeleje ‘Nora Barlow’, Aquelegia sp.

Rigtig fin, fyldt rosa og lysegrøn Akeleje.

Plante:Planteskole (2002)
Billeder:
Blomsterfarve:Lyserød/rosa
Etableringsår:2002

Damascenerrose ‘Rose de Quatre Saisons’, Rosa damascena

En af mine favoritter. Helt vild smukke blomster og knopper, der sidder i klaser. Fin rosa farve. Dejlig duft. Lang blomstring.

Plante:Planteskole (2007)
Billeder:
Blomsterfarve:Lyserød/rosa
Etableringsår:2007

Engelsk rose ‘Golden Celebration’, Rosa sp.

Rigtig dejlig engelsk rose med de flotteste, store varmt gule, duftende blomster.

Plante:Planteskole (2005)
Billeder:
Blomsterfarve:Gul
Etableringsår:2005

Fransk rose ‘Rosa Mundi’, Rosa gallica

Den klassiske, stribede gallicarose. Nært beslægtet med Officinalis. Kraftig, tæt vækst med mange skønne blomster i karminrødt og hvidt. Dejlig duft. Sommerblomstrende.

Plante:planteskole (2007)
Blomsterfarve:Rød
Etableringsår:2007

Kinarose ‘Old Blush’, Rosa chinensis

En rigtig gammel, fin kinarose, kendes tilbage til 1796. Rosafarvede blomster, der har en meget fin duft. Også sart, skal dækkes om vinteren. Lang blomstring – helt frem til frost. Bliver ikke så høj. Beskæring efter behov.

Plante:planteskole (2007)
Billeder:
Blomsterfarve:Lyserød/rosa
Etableringsår:2007

KinaRose ‘Perle d’Or’, Rosa chinensis

Okkergul Kinesisk rose med meget fin duft. Gammel sort, stammer fra 1883. En lidt sart plante, som kun har haft en enkelt sommer hos mig – håber den overlever vinteren. Den skal dækkes. Meget smuk blomst, der sidder i klaser. Beskæring efter behov.

Plante:Planteskole (2007)
Billeder:
Blomsterfarve:Gul
Etableringsår:2007

Ranunkel ‘Sulphureum’, Ranunculus acris

Rigtig sød, enkel ranunkel. Vist egentlig toårig, men den sår sig villigt rundt omkring.

Plante:Carolinemathildestiens Planteskole (2002)
Billeder:
Blomsterfarve:Lysegul
Etableringsår:2002

Remontantrose ‘Archiduchesse Elizabeth D’Autriche’, Rosa hybrida bifera

Voldsomt langt navn, men denne rose skulle være værd at vente på. Har endnu ikke blomstret her, men håber det sker til sommer, hvis den overlever vinteren. Skal dækkes, ligesom de andre sarte, kina – og te- og tehybridroser. Kraftig duft, rosa, fyldte, smukt formede, runde blomster. Lang blomstring. Skal beskæres kraftigt.

Plante:planteskole (2007)
Billeder:
Blomsterfarve:Lyserød/rosa
Etableringsår:2007

Tehybrid ‘La France’, Rosa sp.

Efter sigende den første tehybrid man kender til, fra 1867. Store, kraftigt duftende blomster med kronblade, der ruller sammen, når den åbner sig til en kæmpestor, rund, nærmest pæonagtig form. Skal beskæres lidt senere end andre roser. Har endnu ikke blomstret her i haven, men glæder mig…

Plante:planteskole (2007)
Blomsterfarve:Lyserød/rosa
Etableringsår:2007

Tehybrid ‘Mrs Oakley Fisher’, Rosa sp.

Denne fine, enkle rose er så fin i farven, der starter som abrikosgul, og iløbet af dagen, får rosa skær. Meget dekorative støvdragere. Fin duft. Falder hurtigt, men den remonterer. Lille plante, lidt sart. Skal beskæres, når al fare for frost er ovre.

Plante:planteskole (2007)
Blomsterfarve:Gul
Etableringsår:2007

Terose ‘Lady Hillingdon’, Rosa indica odorata

En meget sart plante, der endnu ikke har blomstret. Er spændt på, om den overlever vinteren. Skulle sætte de mest vidunderlige, store, duftende ravgule blomster. Glæder mig…

Plante:planteskole (2007)
Blomsterfarve:Gul
Etableringsår:2007

Violfrøstjerne ‘Elin’, Thalictrum delavayi

Aflægger:Familie (2002)
Billeder:
Blomsterfarve:Lilla
Etableringsår:2002

Du er ikke logget ind.  Log ind