Sød og smuk synes jeg hun er den lille luttehøne.

Her bor de i det lille røde hus med egen løbegård.

I dag kom de ud i haven for første gang, og her bliver morgenfruerne lige luget grundigt!

Vi har fået høns

Tine Hage, 21. maj 2010

Så gik drømmen om egen hønsegård i opfyldelse. Vi har fået 3 søde Luttehøns i baghaven, og det er en fornøjelse!

Hønsehus og -gård er stort set bygget af alt muligt træ, vi havde liggende, så det har tyndet gevaldigt ud i reserverne der. Dejligt! Hønsehjemmet er placeret ved køkkendøren, på vestsiden af huset, på det sted i haven hvor kirsebærtræerne og hortensiaerne står. Den del af haven ventede lidt på en funktion, og det har den så fået nu.

De første par uger har damerne kun gået i gården om dagen, så de kunne vende sig til de nye omgivelser. Men i dag kom de ud i en del af haven, og dét kunne de lide!

Der blev virkelig gået til den med de krumme tæer, og snegle og regnorme røg ned i store mængder.

Vi får fine æg hver dag, og til gengæld får de alle vores grøntsagsskræller og lævninger fra aftensmaden. Det gi’r bare så meget mening.

Læs mere om:

Der er skrevet 12 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Log ind

Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.

Brugernavn:

Du er ikke logget ind.  Log ind