Dejlige farver i et skønt mix. Jeg glæder mig til, at der vil komme så mange tulipaner, at jeg også kan plukke ind af dem.

Tulipaner i panik

Tine Hage, 15. december 2008

Igen! Jeg var lige ved at gentage de sidste mange års bummert: Indkøbe et læs tulipanløg på udsalg i december, og så glemme at lægge dem, hvorefter jeg i panik alligevel forsøgte at få forårs blomsterflor ved at lægge dem i februar – uden held. Men ikke i år!

Købte 18 poser blandede pink-rød-lilla-gul-orange løg forleden, og nu er de i jorden. Dejligt.

Fik i den anledning også ryddet mit forholdsvis nye bed for senegræs, nedfrosne sommerblomster og gravet Chokoladeblomst-knoldene op, før alle løgene blev spredt ud med rund hånd (der var mange!) og derefter gravet ned, der hvor de var landet. Tre poser botaniske krocus blev det også til, så nu glæder jeg mig til at se, om heldet skulle være mere med mig denne gang.

Du er ikke logget ind.  Log ind