Kønt er det jo ikke, men det er kun et spørgsmål om tid, så er der glas her også.

Den øverste inddækning skal af igen. Jeg kan se det, når jeg kigger på billeder fra før den kom på. Der skal være glas i stedet.

Tomater ud – agurker og chilli ind igen!

Tine Hage, 9. juni 2009

Det er for koldt! I går satte jeg alle de forspirede tomater (der efterhånden er blevet meget store), basilikum, agurker og chilliplanter ud i det nye drivhus. Heldigvis er de ikke plantet ud i jorden endnu, for selvom det overskyede vejr har været fint og nænsomt, er det for koldt. Der er i skrivende stund kun 10 grader inde som ude, så nu er de kuldefølsomme planter kommet tilbage i den varme havestue. Jeg må sætte dem ud igen i morgen formiddag, når temperaturen stiger igen, så de kan få det gode lys. Gad vide, hvor længe dette skal stå på?

Da jeg ikke er helt færdig med de sidste ruder har jeg sat plastik for hullerne. Det er måske med til, at huset ikke holder så godt på varmen, når det også blæser.

Jeg har fortrudt den inddækning, der sidder over døren. På tegningen og inde i mit hovede så det fint ud, men det blev for tungt i virkeligheden. Sådan er det nogen gange. Jeg vil sætte glas i her også, og afslutte kippen med zink, så det bliver helt tæt.

Læs mere om:

Der er skrevet 2 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Log ind

Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.

Brugernavn:

Du er ikke logget ind.  Log ind