Intensiv dyrkning på få kvadratmeter

Tine Hage, 5. februar 2010

Det er jo specielt ved denne tid at ambitionsniveauet stiger…og også i år er jeg ved at rode mig ud i et større projekt.

Indtil videre har vores dyrkning mest været på urteniveau og drivhus. I år vil jeg vende tilbage til også at dyrke lidt grøntsager i haven. Det opgav jeg ellers for nogle år siden, da jeg ikke syntes at arbejdet stod mål med udbyttet, nok mest fordi køkkenhaveafdelingen var på ca 2 m² og placeret i halvskygge… Men denne gang vil jeg gribe sagen lidt anderledes an. Jeg vil anrette nogle højbede på den bedste plads i haven – fuld sol og masser af opmærksomhed og gødning. Mener at have læst om en bog, der beskriver, hvordan man kan leve af at dyrke 1 m² hvis det gøres klogt og intensivt (måske en overdrivelse, men princippet er vel rigtigtnok)
Er der nogen af Jer garvede grøntsagsdyrkere derude, der har nogle gode råd? Hvordan kan man udnytte den dyrkede jord bedst ved sameksistens og rotation? Hvilke bøger er gode, hvilke afgrøder sammen, hvad kan svare sig, hvad er klogt? Jeg drømmer om salat, rødbeder, bønner, ærter, hokaido’er, gulerødder, grønkål, porrer – ja, som I ser, ambitionerne fejler ingenting.

KH Tine

Der er skrevet 26 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Log ind

Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.

Brugernavn:

Du er ikke logget ind.  Log ind