Den første pæon er sprunget ud.

Tine Hage, 24. maj 2009

I går sprang den første pæon ud – sikken en farve! Nu varer det ikke længe før roser og pæoner står i kø. Det er en skøn tid!

Akelejerne dominerer bedene i rosa, lilla og meget mørke nuancer. Jeg har en del barlow-typer, der krydser sig ind i de almindelige og giver mange fine variationer. Både i form og farve.

Se evt også mit dagbogsindslag om akelejer fra sidste år, der er mange billeder.

Tulipanbedet har været helt forrygende, og er det stadig. Selv efter al den regn vi har haft står det forbavsende flot endnu. Nu er det sprunget nogle gule nogen ud, der efterhånden bliver mere og mere pink i striber – nærmest magisk. Og der er to slags sorte, både fyldte og med frynser. Der har også været nogle rød/pink/gule papagøjeting, der var enormt skabagtige i al deres krøllethed. Den gamle rhododendron bag tulipanerne er begyndt at springe ud nu – den er meget lilla – mere end jeg egentlig bryder mig om – men med de stærke farver fra tulipanerne ser det faktisk godt ud.

Læs mere om:

Der er skrevet 9 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Log ind

Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.

Brugernavn:

Du er ikke logget ind.  Log ind