Barndommens duftminder

Tine Hage, 24. juni 2008

Sommetider er havevirke en test i tålmodighed og en lære i underværker.

Da vi flyttede hertil for 8 år siden, var en af de første roser jeg købte en Rosa Centifolia Major – ‘malerrosen’. Højt besunget i alle rosenbøgerne. Den skulle få store, smukke, kålhovedlignende (kugleformede) blomster med en duft, der overgik alle de andre roser. Så den skulle jeg da ha!

Men den blev aldrig al det, der blev lovet. Har prøvet at flytte den, det blev det ikke bedre af, – små, kedelige roser med ringe duft fik jeg ud af det, fuld af lus og sygdomme, og til sidst blev jeg sur på den. Den blev sat i et hjørne ved havetrappen; tørt, bagende sol hele dagen, og i tæt konkurrence med vinen, der bare bliver større og større.

Sidste år besluttede jeg, at nu skulle den væk. Fuld af lus var den altid, og slet ikke sund eller køn. Men den var jo den første jeg købte, og der var nu noget over den lille pjosker, som den stod der og så trist ud. Den skulle jo være noget helt særligt, så berømmet som den var.

Men jeg har mange planer for haven der står i kø, så den blev ikke lige fjernet da det var tid for den slags, og så glemte jeg det vist igen.

Pludselig her i dag går jeg forbi Major, og opdager indtil flere, pænt store rosenblomster – helt anderledes end de plejer at være. Stadig lus og så videre, men flotte roser – og duften! En helt suveren rosenduft, som jeg kun mindes at have duftet engang som barn, hos min farmor, der havde en lille trædims med rosenolie fra Tyrkiet. Meget parfumeret – virkelig intens og helt fantastisk.

Nu skal Major ikke væk!