Snegle elsker mine Kalibos kål

Sneglene elsker især mine Kalibos kål – heldigvis er hovedet så fast, at de kun kan gnave i overfladen.

Sneglenes værk

Karna Maj, 10. oktober 2011

Den våde sommer har givet sneglene alt for gode vilkår – i hvert fald i min have. De er virkelig en plage, ikke kun de store fede agersnegle, men også dem med hus. Og jeg har endda ikke dræbersnegle.

Jeg har opgivet at bekæmpe dem nu, jeg venter til marts måned, hvor der er få steder de har mad og skjulesteder – jeg må så lave samlestationer med føde og fugtighed. Jeg har prøvet det før, hvor jeg skrabede snegle i tusindvis ned i en spand med en skurebørste, når de sad og mæskede sig på undersiden af de kålblade, som jeg havde lagt ud som madding. Det var effektivt, og siden dengang for ca. 20 år siden, har jeg ikke haft alvorlige snegleproblemer.

Men lige nu er der for mange snegle. De æder alle små planter, som spirer frem – også det meste ukrudt. Jeg har således sået spinat på flere bede i flere omgange – uden at jeg har en eneste spinatplante nu. Også grøngødningsplanterne har de ædt.

Det mest synlige angreb er dog snegle med hus, som sidder oppe i rosenkålsplanterne og æder af bladene. De er i alle størrelser. Heldigvis har de ikke kunnet komme ind under insektnettet, så her er hvidkål, Filderkraut og spidskål ikke så angrebne.

Sneglenes favorit er Kalibos spidskålen – se billedet.

Der er selvfølgelig også snegle i drivhuset, og de æder mine småplanter. Hvordan får I jeres kål- og salatplanter igennem overvintringen uden at sneglene æder dem – har I nogle tips?

Læs mere om:

Der er skrevet 8 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Log ind

Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.

Brugernavn:

Du er ikke logget ind.  Log ind