Persilleplanterne er ikke så store, men de vokser stadig.

Salaten blev sået direkte fra planter med frø. Desværre var det ikke sorten May King, som jeg havde håbet på, men en grøn sort. Den er sået for tidligt til at kunne overvintre på friland. Men der er små planter, som spirer frem flere steder, også May King.

Småt nyt persille i efteråret

Karna Maj, 25. oktober 2008

Jeg er rigtig irriteret på mig selv, for jeg har ikke fået skrevet ned, hvornår det nu var, jeg såede persille, salat og spinat. Det er jo rigtig dumt, for så kan jeg jo ikke bruge erfaringerne. Salaten skulle overvintre, men den er alt for stor nu til at den kan klare frosten, tror jeg. Spinaten er nok ok.

Persillen ser rigtig fin ud nu, men hvad sker der i vinter og til foråret. Overvintrer den godt, så skal jeg da nok til at sælge af den, for jeg såede 30 m række, da jeg høstede mange hundrede gram persillefrø. Hele sommeren har vi kun haft glatbladet persille – jeg troede, at det var kruspersille. I år er der meget omhyggeligt blevet skrevet på poserne, hvad der er frø af den galtbladede og den krusede. Men hvorom alting er, så overvintrer den glatbladede ofte dårligt her på lerjord, så det var jo udtur ikke at have rigtig kruspersille til det tidlige forår. Det ser det så ud til, at det vi får nu. De direkte såede frø spirede rigtig godt.

Det var vist omkring den 10. september, at jeg såede persille m.m., men det kunne også have været en uge før.

Er der nogen, som har erfaring med, om sent såede persilleplanter går i frø næste sommer, eller om de kun sætter grønne blade?

Læs mere om:

Der er skrevet 9 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Log ind

Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.

Brugernavn:

Du er ikke logget ind.  Log ind