Da gulerødderne blev sået først i april, skulle der lige sås lidt radisefrø med som rækkemarkører. Jeg tømte alle gamle rester af radisefrø i en pose og såede en skøn blanding. Den helt røde runde har der åbenbart ikke været nogen af tilbage.

Salathoved først i maj

Her er masser af lækre blade, og om en uges tid kan vi nok høste rigtige salathoveder.

salathoveder maj måned

Vi kommer ikke til at mangle salat her i maj måned – der står en række på 30 m – dog er der huller i rækken. Til gengæld står der en del selvsået et andet sted. Nettet forhindrer at rådyrene æder jordbærrene, som står på begge sider af salatrækken.

Radiser og salathoveder

Karna Maj, 3. maj 2009

Det regner endelig, og det trænger både min have og grønsagsmark så sandelig til. Overfladen er tør, og det er et problem, når jeg skal sås rodfrugter. Med udsigt til regnbyger – omend med alt for få mm – i den kommende uge, har jeg i dag vovet at så 4 × 8 m persillerod, 4 m pastinakker og 4 × 8 m sommergulerødder. Hver række på 8 m er blevet vandet med 20 l vand. Mine arme blev flere cm længere af den gang vandbæring ud i marken. Jeg turde ikke vente længere med at så, selvom jeg hellere vile have ventet til jorden havde fået 30 mm regn.

Heldigvis er der stadig vand nedad i min fede lerjord. Det kan jeg tydeligt både se og smage på både radiser og salat. De er ikke blevet vandet, og alligevel er salaten sprød og uden bitter smag, og radiserne har min mand udråbt til at være de bedste radiser, han nogensinde har fået. Han siger, at de lige netop smager godt af radiser uden at være stærke.

De er fatisk bedre end de tidlige radiser fra drivhuset, som er blevet vandet flittigt. De særligt gode er rækkemarkører fra rækkerne med de tidlige gulerødder. De har stået under fiberdug, men der er ikke blevet vandet siden såningen først i april.

Salaten er sorten May King, som jeg såede først i september, og som har overvintret ude på åben mark. De nederste blade er til komposten, da det er bladene fra vinterperioden. Men der er nu masser af nye lækre blade, og hoveddannelsen er i gang. Den sort kan godt anbefales til vinterdyrkning – hvad kan det ikke blive til under beskyttede forhold. Den kan købes flere steder. Mine frø kommer oprindelig fra Lidl, men nu høster jeg egne frø.

Spinat, som blev sået sidst i august er der masser af lige nu, men den trænger til vand. Den er gået lidt i stå i væksten og er begyndt at danne blomst. Men det er lækkert at kunne høste en kæmpeposefuld til spinattærte.

Læs mere om:

Der er skrevet 2 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Log ind

Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.

Brugernavn:

Du er ikke logget ind.  Log ind