Knoldfennikel, dild og salat

Knoldfennikel, dild og salat sidst i november

Knoldfennikel, dild og salat

Karna Maj, 22. november 2012

Det er en fryd her i november hver dag til frokost at kunne gå ud i haven og hente en dusk dild og det inderste af et salathoved.

Idag havde jeg også en pæn stor knoldfennikel med ind til salat. Vi er ret vilde med fintsnittet knoldfennikel bare vendt i en olie-citron dressing og stillet i køleskabet mindst en time inden servering.

Jeg har selvfølgelig måttet ud at dække adskillige gange inden nattefrost, men det gør jeg gerne, bare for at kunne få dild på min lakse- ægge- eller spegepølsemad. Desværre vokser dilden stadig langsommere. Knoldfennikelknoldene vokser endnu, og der er vist stadig 7 tilbage, men de må gerne vokse lidt endnu. Salat er der masser af, men ikke alle mine Liltte Gem har nået at danne store faste hoveder, men mindre kan jo også gøre det, når bladene er fine og knasende sprøde.

Desværre begynder de at snakke om koldere vejr og nattefrost først i december, og så kan den daglige forsyning hurtigt slutte.

Der er skrevet 6 kommentarer til dette indlæg. Du skal være logget ind som bruger af Havelyst.dk, for at skrive og læse kommentarer.

Log ind

Her kan du logge ind med din adgangskode til Havelyst.dk. Er du endnu ikke oprettet som bruger og har modtaget dine adgangsoplysninger, kan du gøre det her.

Brugernavn:

Du er ikke logget ind.  Log ind