Flageoletbønnen Chevrier vert bevarer den flotte grønne efter kogning. Den var flot i en tomatsovs sammen med grønne Romanesco buketter.

Flageoletbønne

Karna Maj, 22. oktober 2009

For to år siden købte jeg en lille pose bønner af sorten Chevrier vert. Det er en flegeoletbønne, hvor man spiser de umodne frø eller høster dem modne til at gemme. En fransk sort, som allerede var populær i 1880.

Først i år fik jeg sået et par små rækker. Men få frø spirede, og de blev på grund af den kolde start på juni først sået midt i juni. De er lidt lang tid om at udvikle sig, så jeg besluttede, at så måtte vi spise dem som grønne bønner. Men det opgav jeg hurtigt efter at have plukket en håndfuld, for de har ribber, som bønnerne havde i min barndom. Bønner har jeg ribbet nok af som barn, så de fik bare lov til at stå og passe sig selv.

I dag skulle jeg bruge lidt bønner til at komme med i en sammenkogt ret og fik så øje på dem igen og undersøgte bælgene, som stadig var grønlige, men ret medtaget af at ligge hen ad jorden. Der var de fineste lysegrønne bønner inde i dem, og de var lette at bælge. De blev kogt, og der er lidt mere bid i dem end i de almindelige havebønner.

Det bedste af det hele er, at de bevarer den flotte lysegrønne farve, når de koges. Billedet yder dem ikke fuld retfærdighed. De havde næsten samme grønne farve som de buketter af Romanescokål, som også kom med i retten.

Det var så den bønnehøst – der var ingen, som var modne nok til at høste frø af. Heldigvis er der flere tilbage i posen – forhåbentlig vil bare nogen af dem spire. Sorten skal helt sikkert afprøves lidt mere og med en tidligere såning. Jeg tror ikke sorten er velegnet til tørrebønner, det er den for sen til, medmindre den tåler såning i en lidt kold jord i maj.

Er der nogen, som har prøvet andre sorter af Flageoletbønner?

Læs mere om:

Du er ikke logget ind.  Log ind